
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Aflyst Temadag for det nære netværk
29 januar - 09:00 - 16:00
Gratis
At være tæt på en familie, hvor en barn rammes af kræft give mennesker nogle særlige udfordringer og bekymringer.
FMKB inviterer derfor til Temadag for nære relationer
Temadagen er for:
- Tanter
- Onkler
- nære venner af familien
Temadagen er ikke for raske søskende, bedsteforældre og forældre, som har sine egne særlige temdage.
Hele situationen omkring et ’nært barns’ sygdom medfører en lang række spørgsmål, bekymringer og overvejelser hos det nære netværk.
De fleste har stor lyst til at være til nytte;
- På hvilke måder og i hvilket omfang er hjælp ønsket?
- Hvor mange kræfter har man selv til rådighed til at hjælpe?
- Kan man dele sine bekymringer med barnets forældre, som selv er ramt?
- Hvordan støtte de raske søskende?
Ofte ændres relationen til familien en periode, måske rykkes der tættere sammen eller der kommer større afstand, fordi familiens ressourcer bruges på behandlingen og at overleve fra dag til dag.
I foreningen har vi erfaring for at de fleste pårørende har stor glæde af at komme i kontakt med andre pårørende, som er – eller har været i ’samme’ situation.
Temadagen er tilrettelagt primært for det nære netværk til et barn/ en ung, der enten er i behandling eller har afsluttet den intensive del af kræftbehandlingen indenfor de seneste ca. 3 år.
Formen på temadagen vil være en vekselvirkning imellem små korte oplæg ved foreningens psykolog og udveksling i plenum og grupper. Dagen vil indeholde en ’walk and talk’, så medbring tøj efter vejret.
Der vil også være rig lejlighed til uden for ”programpunkterne” at udveksle erfaringer med de øvrige deltagere.
Hele dagen faciliteres af FMKB’s egen psykolog Kirstine Lysgaard.
Deltagelse i dagen er gratis og omfatter også al forplejning i løbet af dagen.
Hvor og hvornår?
Temadagen afholdes lørdag den 29. januar 2022 kl. 9-16 på Hotel Skanderborg Park, Skovsvinget 10, 8660 Skanderborg.
Tilmelding
Tilmelding skal ske herunder inden den 11. januar 2022.
Der er begrænset antal pladser og tilmelding er bindende.