Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Temadag i Ans for forældre, der har mistet

4 november, 2017 @ 09:00 - 17:00

’Familier med kræftramte børn’ har i mange år afholdt Temadage for forældre, der har mistet et barn. Det gør Foreningen også i år, hvor vi gerne vil invitere alle forældre, der har mistet et barn indenfor de seneste ca. to år, til at deltage i Temadagen.
Temadagen vil blive afholdt i mødefaciliteterne i umiddelbar nærhed af FMKBs hovedkvarter, Århusvej 51, 8643 Ans By.
Vi vil gerne opfordre de forældre, der ikke tidligere har deltaget i lignende Temadage eller arrangementer til at deltage.
Hovedformålet med dagen er at møde ligestillede og udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation. Foreningens psykolog vil sammen med gruppen skabe rammerne for dagen.
Program:
Bortset fra start og slut er tidspunkterne for Temadagen ca. tider og kan ændre sig alt efter gruppens størrelse og sammensætning.

  • Kl. 09.00 – 09.30: Ankomst – der vil være kaffe/ te og en bid brød at ankomme på.
  • Kl. 09.30 – 11.00: Forældrepræsentation af barnets sygdomsforløb og død. Medbring gerne et billede af det mistede barn.
  • Kl. 11.15 – 12.15:Foreningens psykolog Kirsten Lysgaard holder et oplæg, hvorefter der vil være fælles snak og valg af de emner, gruppen ønsker at tale videre om efter frokost.
  • Kl. 12.15 – 13.15: Frokost.
  • Kl. 13.15 – 14.00: ’Walk and talk’ om et valgt emne (medbring tøj til vejret).
  • Kl. 14.00 – 16.00: Gruppesamtaler om de valgte emner samt kaffepause.
  • Kl. 16.00 – 16.30: Opsummering og afslutning.
    ’Familier med kræftramte børn’ vil efterfølgende invitere alle deltagerne til et nyt opsamlende møde i forlængelse af denne Temadag.

Tilmelding
Seneste tilmelding til Temadagen for forældre, der har mistet, er fredag den 13. oktober.
Tilmeldingen er bindende.

Detaljer

Dato:
4 november, 2017
Tidspunkt:
09:00 - 17:00

Arrangør

FMKB
Telefon:
86946930
E-mail:
info@fmkb.dk
View Arrangør Website

Dine informationer er modtaget

Vi takker for de indsendte informationer. Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på info@fmkb.dk