Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Store Legedag ved Himmelbjerget

18 juni, 2022 @ 10:00 - 15:30

Gratis

FMKB inviterer til

Store Legedag ved Himmelbjerget

 

Lørdag den 18. juni 2022 kl. 10 til ca. 15.30

 

Vi skal lege!

På Plænen vil Lars Gustav introducere nye og gamle lege, i cirkus workshoppen kan alle børn være med – uanset alder, færdigheder og fysik. Glæd jer også til klovneshow – stuur stuur nummer.

Vi bliver underholdt af Hatteteater med Asger fra Honningbanden, som inviterer børnene op på scenen. Her vælger de hver sin hat og en rolle, som de synes passer til lige netop den hat. Og så kan forestillingen begynde.

Himmelbjerget

Alle, der har lyst kan komme i tårnet på Himmelbjerget og så skal alle børn naturligvis have en Himmelbjergstok med navn med hjem!

Der bliver også tid til at nyde den skønne natur omkring Himmelbjerget.

Hvor?

Himmelbjerget ligger i skønne omgivelser i Søhøjlandet. Her knejser Himmelbjerget 147 meter over vandoverfladen. Vi skal være på Plænen ved Himmelbjerget.

Parkering: Der er p-pladser (P1 og P2) tæt på Himmelbjerget. Det koster 10 kr. pr. time, som betales af FMKB! Mere herom i infobrevet, som sendes ud efter tilmelding.

Adresse: Himmelbjergvej 22, 8680 Ry

 Forplejning

FMKB sørger for let frokost, is og drikkevarer. Bliver I mere sultne, så er der mulighed for selv at købe lidt let mad og drikke i kiosken på Himmelbjerget.

Påklædning

Tag praktisk tøj på, der passer til vejret, og som er godt at lege i. Medbring gerne et tæppe til at sidde på, hvis du har lyst.

Hvem kan deltage

Arrangementet er for alle som har familiemedlemskab.  Bedsteforældre er også velkommen til arrangementet.

For medlemmer er det som altid en forudsætning at det årlige kontingent er betalt.

Programmet

Program for dagen sendes efter tilmeldingsfrist, og senest ugen op til arrangementets afvikling, til den mail, du har skrevet i tilmeldingsformularen.

Ændringer i forhold til ovenstående kan forekomme.

Tilmeldingsfrist

Tilmelding inden den 31. maj 2022.

Husk at skrive børnenes fornavn korrekt i tilmeldingsformularen

Af hensyn til stokkeproduktion og bestilling af mad skal tilmeldingsfristen overholdes.

Vi glæder os til at se en masse glade medlemmer på Danmarks smukkeste bjerg

De bedste hilsner fra

 

Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato:
18 juni, 2022
Tidspunkt:
10:00 - 15:30
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
, , ,

Arrangør

FMKB
Telefon:
86946930
E-mail:
info@fmkb.dk
View Arrangør Website

Sted

Himmelbjerget
Himmelbjergvej 22
Ry, 8680 Danmark
+ Google Maps

Himmelbjerget 2022

0 Deltager
300 tilbage
Registrer her

Dine informationer er modtaget

Vi takker for de indsendte informationer. Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på info@fmkb.dk