Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Copenhill – familiedag med ski, kælk og andre hyggelige aktiviteter

21 maj - 10:00 - 15:00

Gratis

FMKB inviterer igen på

‘skitur’ og andre aktiviteter

På toppen af forbrændingsanlægget Amager Bakke på Refshaleøen skal vi igen have en festlig og forrygende dag for hele familien. 

I år vil der være skattejagt, krea-aktivitet, mulighed for at stå på ski hele dagen, kælk hele dagen, rundvisning og ikke mindst lækker grillbuffet på toppen af bakken.

Det hele sluttes af med ‘afterski’ med aprés-musik i højttalerne – selvfølgelig på toppen af bakken.

 

Vi har bakken for os selv

Arrangementet starter kl. 10 og slutter kl. 15. I den periode har vi aktiviteterne og bakken helt for os selv. Når afterski slutter kl. 15, åbnes bakken for øvrige gæster.

Ski

I år vil der være ski-stationer, hvor deltagerne kan få udleveret ski. Der vil ikke være tidsbegrænsning på hvor længe man står på ski. så fra kl. 10-15.

Skiskole/skiinstruktør

I tidsrummet kl. 11-13 vil det være muligt at få tilkoblet skiinstruktør. Hvis du ønsker det, så skal det markeres i tilmeldingsmodulet.

Kælk

Er du mere til kælk end ski, så har vi sørget for at der er 10 kælke til rådighed hele dagen.

Spændende krea-aktivitet på toppen

I år har vi allieret os med Kiddo, som vil være på toppen. Mere herom i deltagerinfo, som sendes ud i ugen op til arrangementet.

 

Rundvisning

Vil du vide mere om det fantastiske bygningsværk, forbrændingen og meget mere, så vil der være en rundvisning kl. 13-14. Mere herom i deltagerinfo, som sendes ud i ugen op til arrangementet.

Forplejning

vi skal have den lækreste grillbuffet som har lækkerier til både børn og voksne. Hvis du ikke spiser kød vil der også være lækre grillede veggie-deller, grillet blomkål eller lign. Du skal blot huske at krydse af på booking om du er til veggi-grill.

Drikkevarer er for egen regning.

Afterski

Vi slutter en herlig dag af med afterski på toppen af bakken med aprés musik. FMKB sørger for at alle får en voucher til udvalgte drikkevarer. Ønsker du andet eller mere, så er det for egen regning.

Praktisk information

Der er gratis parkering ved Amager Bakke, men husk at følge anvisningerne på pladsen. Adressen er Vindmøllevej 6, 2300 København S.

Det anbefales at skientusiaster har lange ærmer og bukseben. Lad være med at tage det nyeste tøj på, da tøjet kan blive slidt, hvis du har styrt.

Se evt. Copenhills hjemmeside, hvor praktiske forhold beskrives.

Tilmelding 

Tilmeldingsfristen for arrangementet er søndag den 15. maj 2022. Tilmelding er bindende.

Arrangementet er for medlemsfamilier, Unge-netværket, personale på børnekræftafdelingerne, bedsteforældre og FMKB’s ambassadører/protektor

Som altid skal det årlige kontingent være betalt for at deltage i arrangementet.

Program og praktisk info

Ca. en uge før arrangementet finder sted, vil I modtage det endelige program og informationer om turen på den oplyste mailadresse.

 

Vi glæder os til at se en masse glade medlemmer på Copenhill den 21. maj 2022.

 

Med venlig hilsen
Familier med kræftramte børn

 

Detaljer

Dato:
21 maj
Tidspunkt:
10:00 - 15:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
, , , ,

Arrangør

FMKB
Telefon:
8694 6930
E-mail:
info@fmkb.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

copenhill
Vindmøllevej 6
København S, 2300 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside