Indlæser Begivenheder

X Factor prøve, semifinale

16. marts, 2012
Gratis

Familier med kræftramte børn inviterer en del af medlemmerne til at overvære en af generalprøverne på X Factor programmerne, som sendes fredag den 17. februar og til generalprøven for semifinalen fredag den 16. marts.
 
Programmet sendes live i DR umiddelbart efter generalprøverne, og bliver du blandt de heldige publikummer, skal du møde kl. 15.45 i DR Byens reception, Emil Holms Kanal 20, Ørestaden, 2300 København S.
 
Her skal vi overvære generalprøven i Studie 5, og den er først færdig ca. kl. 18.30. Deltagerne finder selv til og fra DR Byen.
 
Millioner af seere
X Factor skiller vandene i Danmark. Men det kan ikke bestrides, at kun Matador og Krøniken har samlet større seertal, og ved finalerne de sidste to år har der siddet mere end to millioner danskere klar ved skærmen.
 
Uanset hvilken side man står på, bringer X Factor sindene i kog. Talentshowet, der starter med tusinder til auditions, og hvor tusinder bliver siet fra efter få sekunders optræden. Men de utroligt mange tilmeldinger er endnu et bevis på, at der er rigtigt mange, der vil forsøge at blive berømte i mindst 15 min.
 
Før finalen
X Factor er nu nået helt frem til skærmen. Der er allerede blevet siet meget grundigt i deltagerfeltet, og det er nu op til dommerpanelet at vælge blandt de sidste og dermed også de bedste, der skal synge sig i finalen.
 
Alle deltagerne er naturligvis til stede ved begge generalprøver, du kan overvære med en hurtig tilmelding. Du må dog undvære dommerpanelet med Cutfather, Pernille Rosendahl og Thomas Blachman, da de ikke må høre og se deltagerne før showet, der igen i år bliver guidet igennem af Lise Rønne.
 
Ønsker du at overvære generalprøven fredag den 17. februar, skal du tilmelde dig lynhurtigt og senest onsdag den 15. februar!
 
Begrænset deltagerantal
Vi kan desværre ikke disponere over samtlige pladser i studiet, så det er om at være hurtig på aftrækkeren, hvis du vil opleve et teknisk flot show. Som sædvanlig anvender vi det ubønhørlige, men meget retfærdige ‘først-til-mølle’ princip.
 
Med venlig hilsen

Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 16. marts, 2012
Pris: Gratis

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk