Indlæser Begivenheder

Villads fra Valby

12. marts, 2016 - 13:00 - 15:00

Aalborg Teater har stor succes med sine forestillinger og nu kan hele familien glæde sig til en ny herlig familieforestilling.

Anne Sofie Hammer og Villads
Efter at have læst Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard til hudløshed, kunne forfatteren Anne Sofie Hammer ikke finde andre bøger, som både var rare at læse højt og kunne underholde hendes tre børn, og det blev inspirationen til bøgerne om Villads Emilio Eskildsen, Villads fra Valby.

Med dramatisering af Gunvor Reynberg har Aalborg Teater kastet sig over historien om Villads i en musikalsk børneforestilling, der indeholder masser af sange og musik – og naturligvis skarnstreger.

Charmerende teater for barnlige sjæle
Villads Emilio Eskilsen er en helt almindelig, sød dreng, som elsker at spise pasta med kødsovs, se tegnefilm og lege med sine venner. I sær med naboens datter Frida og Magnus fra Storegruppen. Villads er nemlig rigtig god til at lege – for god vil nogle voksne måske mene. Derfor ender Villads tit med at få en masse skældud.

Villads bor sammen med sin mor og far og storesøster i et pænt gult hus i noget, der hedder Valby nær ved København.

I forestillingen skal Villads snart være storebror, og snart skal han også begynde i børnehaveklassen 0.V. Han glæder sig utroligt meget, men det går ikke stille af.

Kun os i Aalborg Teater
Alle 440 pladser i Aalborg Teaters Store Scene er reserveret udelukkende til ‘Familier med kræftramte børn’, og glædeligvis kan alle gældende isolationsregler overholdes. Derfor kan også familier med et barn i intensiv behandling trygt deltage.

Bedsteforældre, godkendte besøgsvenner og personale fra børnekræftafdelingerne er også meget velkomne til at overvære forestillingen.

Selv om vi disponerer over hele salen, bliver der sikkert rift om billetterne, og derfor tilråder vi hurtig tilmelding. Billetter vil blive tilsendt nogle dage før forestillingen.

Sidste tilmelding er fredag den 26. februar.

Villads fra Valby huserer lørdag den 12. marts kl. 13.00 på Aalborg Teaters Store Scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg.

Detaljer

Dato: 12. marts, 2016
Tidspunkt: 13:00 - 15:00

Sted

Sted: Aalborg teater
Adresse: Jernbanegade 11
Aalborg, 9000 Danmark

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk