Indlæser Begivenheder

Tur til Bakken 2019

24. august - 11:30 - 22:00
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

Denne dag er ’Familier med kræftramte børn’ og A/S Dyrehavsbakken glade for igen i år at, kunne invitere alle familier med kræftramte børn fra hele landet, til en dejlig og næsten helt og aldeles omkostningsfri dag i verdens ældste forlystelsespark.

Dyrehavsbakken eller i folkemunde blot kaldet Bakken, blev grundlagt for mere end 430 år siden med Kirsten Piils Kilde som ophavsmanden hertil, og i dag er Bakken et fornemt eksempel på ægte dansk folkelighed.

En gratis dag på Bakken

Entré til Bakken har altid været gratis, og så er det ellers bare om at komme ind og boltre sig i parkens mange forlystelser, caféer, ishuse osv, samt Korsbæk naturligvis.

Bakkens forlystelser og boder er åbne fra kl. 12.00 – 22.00, men deltagerne er velkomne til at ankomme og gå, når de ønsker.

Vi vil dog henstille til, at alle deltagere ankommer senest kl. 12.30, for at kunne modtage deltagerkuvert med turbånd og spisebilletter mm.

Lige indenfor Bakkens hovedindgang, bliver der opstillet borde i tidsrummet mellem kl. 11.30 og 12.30, hvor man ved ankomst får udleveret en kuvert med turbånd og spisebilletter, samt en spændende konkurrence for alle børn.

Turbåndet giver fri adgang til alle Bakkens kørende forlystelser i løbet af dagen.

I tidsrummet mellem 12.00-15.00 bestemmer man selv, hvornår man vil spise på den anviste restaurant, der står på de udleverede billetter i kuverten.

Der bliver serveret den samme lækre familiebuffet i alle de tre restauranter, som kun har åben mellem 12.00-15.00, for inviterede af FMKB.

Drikkevares købes for egen regning og betales direkte i restauranten.

Kl. 15.00 ved Pjerrots hus, trækkes der tre vindere af dagens spændende konkurrence og som hver vinder en kæmpe chokolade.

Hvem kan deltage?

Lørdag den 24. august er Bakken også åben for andre gæster, men da de fleste aktiviteter foregår udendørs, og da vi spiser i lokaler som vi har helt for os selv mellem kl. 12.00 og 15.00, er risikoen for smitte begrænset.

Alle kræftramte børn og unge samt deres familier fra hele Danmark er velkomne. Dvs. børn og unge, der har eller har haft kræft og deres raske søskende samt deres forældre kan deltage. Det er ligeledes besluttet, at bedsteforældrene til de syge børn meget gerne må inviteres med til denne aktivitet.

Invitationen gælder også personalet på alle hospitalsafsnit, ambulatorier, institutioner m.v., der alle har relation til behandlingen af kræftsyge børn og unge, blot må vi bede disse om selv at sørge for transporten ud og hjem. Deltagelse i gratis fælles transport er således forbeholdt vores medlemmer.

Fælles transport

For mange af vores medlemmer fra Jylland og Fyn er Storebæltsbroen stort set umulig at forcere uden større økonomiske omkostninger.

Derfor tilbyder Foreningen gratis fælles transport for alle vores jyske og fynske medlemmer med opsamling i Aarhus, Vejle og Odense.

Vi gør udtrykkeligt opmærksom på, at vi kun kan garantere deltagelse i fælles transport, hvis man har tilmeldt sig rettidigt, samt at der naturligvis kun vil blive arrangeret fælles transport, hvis der er tilstrækkelig interesse herfor.

Tilmelding

Udfyld allerede i dag den vedhæftede tilmeldingsblanket og send den til Foreningens Sekretariat hurtigst muligt og allersenest tirsdag den 13. august.

Husk også at krydse af, om man ønsker at deltage i fælles transport eller vælger at køre selv til/fra Bakken.

Efter tilmeldingsfristen, vil alle rettidige tilmeldte deltager modtage et bekræftelsesbrev over mail, samt lidt praktiske info om dagen.

Information om fælles transport vil ligeledes blive sendt ud på mail, efter sidste tilmeldingsfrist.

HUSK! – Tilmeldingen sendes hurtigst muligt og senest tirsdag den 13. august til Foreningens Sekretariat.

Husk at medsende alle ønskede oplysninger, når du mailer tilmeldingen.

Familier med kræftramte børn
Århusvej 51, 8643 Ans By
info@fmkb.dk

Detaljer

Dato: 24. august
Tidspunkt: 11:30 - 22:00

Sted

Sted: Bakken
Adresse: Dyrehavevej 62
Klampenborg, 2930

+ Google Maps
HJemmeside: www.bakken.dk

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk