Indlæser Begivenheder

The Famous FMKB Get Together Band

6. november, 2015
Gratis

Kan man lave en musikvideo på en weekend?
Ja det kan man, når du i weekenden den 6. – 8. november sammen med 24 andre unge fra FMKB drøner til hotel Scandic Bygholm Park i Horsens.
 
Her venter nogle dejlige værelser, forplejning i topklasse, masser af godt samvær og hygge og ikke mindst Mudddi, Tom og Morten, der alle er drevne musikmagere, tekstforfattere, producere og de rene humørbomber
 
Nu skal du bare høre
Fredag sidst på eftermiddagen den 6. november mødes du med 24 andre unge  mellem 12 og ca. 18 år på hotel Scandic Bygholm Park i Horsens for at lave den absolut fedeste DVD, er nogensinde er produceret. Du har eller har selv haft en kræftsygdom og dine evt. søskende må derfor desværre blive hjemme denne gang. Du skal ikke trykke på knapperne eller få mikrofonerne til at virke. Du skal heller ikke tage din guitar, trækbasun eller trommesæt med. Alt det sørger Muddi & CO for. Fredag eftermiddag og aften er vi ikke i “studiet”, men får et godt måltid og hygger os.
 
Lidt tekst og lidt sang Som noget af det første om lørdagen skal du bidrage med lidt tekst, hvor du i ord eller sætninger på et stykke papir beskriver dine følelser om at have en kræftsygdom. Alle tekster afleveres naturligvis anonymt.
 
Det samme gør de 24 andre deltagere, og så går tekstmagerne ellers i gang med at sætte de mange skriverier sammen. Komponisterne klimprer på guitaren og klaveret – og vupti, så kommer der pludselig en herlig tekst og en fed melodi ud af det hele.
 
Så skal du bidrage igen. Du skal nemlig synge, enten i kor eller solo. Alt hvad remmer og tøj kan holde. Vi skal nok prøve et par gange, men selvfølgelig ender det med, at det hele bare sidder i skabet. Der skal også nogle levende billeder til en video. Her skal du bidrage med bare at være helt dig selv og måske sige et par ord.
 
NB!
Du skal ikke have afgangseksemen fra en musikskole eller konservatorium. Eller en skuespilskole. Du skal ikke kunne synge som Pavarotti, Medina, Christoffer, Stig Rossen, Birthe Kjær eller Justin Bieber.Du skal ikke kunne noderne, men gerne have lidt intersse i og øre for musik og kunne slå takten til en melodi med fødderne.
 
Der er absolut ingen ambitioner om, at det færdige resultat bare skal minde bare lidt om Danmarks Radios pigekor eller den Russiske Hærs Kor. Eller en blanding heraf.
 
I “The Famous FMKB Get Together Band”
Drejer det sig mere om lyst end om talent!
 
Vores backing group
Muddi ( Claus Hvass): Kendt fra Muddi og Salamidrengene, musiker, sanger, komponist og tekstforfatter.
Tom Lindby: Musiker, sanger, producer, komponist, arrangør, studie- og lydtekniker.
Morten Madsen: Video- og musikproducer, fotograf og musiker.
 
After singing
Efter en travl og stemmebåndsudmattende lørdag, er der afslapning og hyggeligt samvær. Det hele starter med det bedste fra hotellets køkken og fortsætter i et til formålet velegnet lokale med lidt godter på bordet. men , ikke for heftigt, kære venner. Søndag morgen must the show go on!
 
Når musik og sang sidder lige i skabet skal du sammen med de andre rock stars foran kameraet og filmes med super cool look som en superstar. Medbring gerne dit sejeste outfit og dine fedeste solbriller. Alt gerne med en masse farver, glimmer pailetter. Der bliver fuld fart på indtil søndag først på eftermiddagen, hvor vi alle meget trætte forlader hotellet og rejser hjem.
 
Hvad sker der så?
Når DVD´en er færdigproduceret, sælger vi den i et mega stort antal. For indtægterne køber vi en gammel Storebæltsfærge, som vi sætter i stand og sejler hele verden rundt for at opleve en masse…vil du med?
 
På Horsens Station
Der er mange måder at komme til Horsens på. Du kan cykle, løbe, sidde på bagsædet af forældre-limousinen, busse eller tage toget. Hvis du tager bussen eller toget til Horsens, kommer FMKB limo-service gerne og henter dig på banegården. husk blot at sætte kryds på tilmeldingen!
 
Når du fåe en bekræftelse om deltagelse, får du også at vide helt præcist, hvornår du fredag eftermiddag vil blive afhentet på Horsens Banegård.
 
Og så til det alvorlige
Du kan ikke kommer til en herlig weekend i Horsens og mødes andre unge i samme situation som dig selv, hvis du ikke melder dig til! Det gør du vha. af udsendte tilmeldingsblanketter eller via mail. Der er begrænset deltagerantal, så hurtig tilmelding med en kort begrundelse hvorfor du gerne vil deltage er en rigtig god idé.
 
Det skal du gøre senest fredag den 16. oktober
 
Nogle dage før DVD Camp får alle deltagere nærmere besked om bla. mødetid, afhentning på Horsens Banegård og officielle sengetider i flg. Dansk Børneråd.
 
Med musikalsk hilsen
Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 6. november, 2015
Pris: Gratis

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk