Indlæser Begivenheder

Temadag – tilbage til tilværelsen

19. november, 2016 - 09:30 - 17:30
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

På temadagen vil Foreningens psykolog Kirsten Lysgaard lægge op til debat om en række relevante emner og spørgsmål som skal bringe en tilbage til det “normale” liv igen.
Forældre til et kræftramt barn oplevede en meget stor forandring af deres liv og hele familiens situation, da deres barn i sin tid blev diagnosticeret med en kræftsygdom. Forude ventede et behandlingsforløb på måske flere år, som påvirkede de fleste aspekter i familiens tilværelse.

Det er vores erfaring, at det kan være problematisk at vende tilbage til det “normale” liv, når barnet har afsluttet den intensive behandling og er på vej til at blive erklæret raskt.

Efter flere år i behandlingsmiljøet skal familien nu skabe en almindelig hverdag uden hjælp og støtte fra kræftafdeling, læger, hospitalspersonale og andre fagpersoner. Opmærksomheden og forståelsen fra omverdenen bliver mindre, og mange både praktiske og følelsesmæssige spørgsmål kan presse sig på, når man atter selv skal tage fuld kontrol over tilværelsen.

På en Temadag lørdag den 19. november vil Foreningens psykolog Kirsten Lysgaard lægge op til debat om en række relevante emner og spørgsmål, som bl.a. vil være:

  • Hvordan slipper man behandlingssystemet og begynder at håndtere hverdagslivet selv?
  • Angsten for barnets eventuelle tilbagefald
  • Håndtering af mulige senfølger af behandlingen
  • Usikkerheden i forhold til at skulle undvære fagpersoner tæt på
  • Hvordan få tillid til, at egen læge kan overtage opgaven?
  • Angsten for de kontroller, som barnet skal fortsætte med i en årrække
  • Hvornår er barnet klar til at begynde i skole/institution, og hvordan sker tilbagevenden?
  • Tilbagevenden til egen arbejdssituation
  • Genoptagelse af sociale relationer til den øvrige familie, venner, bekendte og kolleger
  • Bearbejdning af den lange og svære behandlingsperiode, man har været igennemTemadagen er tilrettelagt primært for forældre med et barn eller en ung, der er lige ved at afslutte eller har afsluttet den intensive del af kræftbehandlingen indenfor de seneste år.Dagen vil forløbe i en vekselvirkning mellem oplæg, diskussion og gruppearbejder.
    Der vil også være rig lejlighed til uden for “programpunkterne” at udveksle erfaringer med andre deltagere i samme situation.I løbet af dagen vil der også være mulighed for at få en rundvisning i FMKBs nye rekreative faciliteter i Ans området.

    Deltagelse i Temadagen er gratis og omfatter al forplejning i løbet af dagen.

Detaljer

Dato: 19. november, 2016
Tidspunkt: 09:30 - 17:30

Sted

Sted: FMKB
Adresse: Århusvej 51
Ans, 8643 Danmark
Telefon: 86946930
HJemmeside: http://www.fmkb.dk

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk