Indlæser Begivenheder

SuperCross i BOXEN

30. januar, 2015
Gratis

Fredag den 30. januar 2015 fra kl. 20-24 afholdes det mest prestigefulde og action prægede motocross-show i Jyske Bank BOXEN i Herning for 21. gang.
 
Har du oktan i blodet og kan du lide motorbrøl i ørerne og den rå snerrende lyd af toptunede motorer, så glæd dig til at opleve nogle af verdens bedste kørere i Jyske Bank BOXEN i Herning til Yamaha SuperCross 2015.
 
Akrobatik med vovemod
Kørerne er i indbyrdes knivskarp konkurrence om akrobatikkunst på deres kubikmonstre og kæmper om titlen King of Herning! I konkurrencerne indgår fantastiske stunts og spring, der på alle måder synes at ville ophæve tyngdeloven.
 
Først til mølle
‘Familier med kræftramte børn har netop fået doneret et begrænset antal billetter, som nu tildeles efter først-til-mølle princippet. Så skynd dig at sende din tilmelding og få en aften med gashåndtaget i bund.
 
Yamaha SuperCross vil fylde Jyske Bank BOXEN med 5 – 8.000 entusiastiske tilskuere, så det er naturligvis ikke muligt i forbindelse med netop denne aktivitet at overholde gældende isolationsregler for børn/unge i kræftbehandling.
 
Kun til fredag den 30. januar
Billetterne er kun gældende til fredag den 30. januar. I forbindelse med fredagens konkurrencer afholdes den følgende dag endnu et show. Ønsker du også at overvære dette show, må du selv sørge for billet hertil.
 
Billetter kan købes på www.billetnet.dk eller www.Go69.dk
 
Se mere om arrangementet i Jyske Bank BOXEN på www.supercrossherning.dk
 
Tilmelding
Fristen for sidste tilmelding er NU! Og jo hurtigere, du er på gashåndtaget, desto større er muligheden for, at du kommer først til møllen.
 
Med venlig hilsen og god fornøjelse i oktanparadiset
Familier med kræftramte børn
 

Detaljer

Dato: 30. januar, 2015
Pris: Gratis

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk