Indlæser Begivenheder

Store Mededag 2019

17. august - 09:30 - 15:30
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

Man skulle tro, at FMKB efterhånden har tømt Skyggehale Lystfiskersø. Men vores venlige søvært har igen suppleret søen med masser af store ørreder, så medbring jeres gode humør og kampklart fiskegrej!

Hele familien stævner igen mod fiskesøen til årets populære lystfiskerarrangement, hvor alle vil hygge sig med enten fiskestang ved søen eller aktiviteter længere inde på land.

Med denne invitation sender vi en særlig hilsen til søens folk. For 19. gang får de nu mulighed for at kaste snøren ud i Skyggehale Lystfiskersø ved Karup Å, og på land er der sørget for rigtig gode faciliteter og aktiviteter til de ikke-fiskende.

Vi skal gøre jer opmærksomme på at dagen er arrangeret i samarbejde med Foreningen Cancerramte Børn, som vi for første gang prøver at afholde et fælles arrangement med til fordel for alle medlemmer.

Under hele arrangementet har vi eneret på den absolut største og mest fiskerige sø i hele lystfiskeranlægget. Læs selv mere på: www.skyggehale.dk

For alle fiskere

Hver person må kun fiske med én stang, men du må selv bestemme, hvad den er lavet af. Du må også selv om, hvad du putter på linen. Spinner, flue, orm, whopler, Power Bait eller alt muligt andet, som du tror, har ørredinteresse.

I løbet af dagen er der konkurrencer om, hvem der fanger den største, den mindste og flotteste fisk. Der er naturligvis flotte præmier til alle børnene, også til dem der måske synes, at det er synd for fiskene at fange dem!

Husk at medbringe dit eget grej.

Også for ikke-fiskere

Store Mededag er en aktivitetsdag, der byder på oplevelser for alle og hvor der er rig lejlighed til at få en god snak med andre familiemedlemmer, mens man får sig en a nice cup of coffee, en ørredøl eller en søvand.

Hold jer ikke tilbage der er plads til alle denne dag.

Ørredguf og andet godt for alle

Ved middagstid bliver kæmpegrillen og røgeovnene tændt, og de vil tage vel imod noget af dagens fangst samt en masse andre lækre sager. Der vil være mange forskellige kulinariske tilbud i grillbuffet denne dag, så ingen går sultne hjem.

Der vil selvfølgelig også være noget til at slukke tørsten med.

Ræs på Arctic Cat ATV (børne- og voksenmodeller)

Legesyge børn og voksne kan allerede fra kl. 10.00 få deres lyst styret med en tur på Foreningens egne 6 stk. Arctic Cat ATV. Der vil blive opstillet en lukket bane, så vi ikke skræmmer fiskene.

For god ordens skyld, skal vi gøre opmærksom på, at deltagerne i denne aktivitet må være dækket af deres egne private ulykkesforsikringer. Det er ikke umiddelbart muligt for FMKB eller medarrangører at tegne en generel forsikring, der dækker i tilfælde af uheld eller personskader. Ligeledes må deltagerne forsikringsmæssigt også være dækket af deres egne indboforsikringer i forbindelse med evt. tab af ejendele eller beskadigelse

Alt er ganske gratis for alle deltagere, og det skyldes ikke mindst et tæt og godt sam-arbejde med en række velvillige partnere og sponsorer, som støtter arrangementet.

Dagens program ser i hovedtræk sådan ud:

Kl. 09.30 Vi mødes i det store telt til juice, morgenkaffe/the og rundstykker
Kl. 10.00 Fiskeriet og konkurrencerne starter. ATV kørsel på lukket bane starter
Kl. 11.00 Grillen og røgeovnene gøres klar
Kl. 12.00 Der grilles og røges, spises og råhygges med underholdning undervejs
Kl. 13.00 Fiskeriet fortsætter, mens nogle tager en tur på en Arctic Cat ATV
Kl. 14.30 Fiskeriet og ATV kørsel slutter
Kl. 15.00 Præmieoverrækkelser m.v.
Kl. 15.30 Afslutning og tak for i dag

Tilmelding

Send jeres tilmelding på mail til info@fmkb.dk hurtigst muligt og senest onsdag den 7. august, med alle de alle anførte informationer på tilmeldingsblanketten.

Efter sidste tilmeldingsfrist får en en bekræftelse på mail, samt de sidste informationer om Store Mededag.

Vi gør som sædvanligt opmærksom på, at det ikke er hensigtsmæssigt at deltage, hvis man på nogen måde udgør en smitterisiko over for børn i intensiv behandling.

Vi glæder os til at se alle, både fiskere og ikke-fiskere til en dejlig dag!

Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 17. august
Tidspunkt: 09:30 - 15:30

Sted

Sted: Skyggehale Put & Take
Adresse: Karupvej 31
Engesvang, 7442 Danmark

+ Google Maps

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk