Indlæser Begivenheder

Søskendeweekend

3. oktober, 2014
Gratis

Her skal du på søskendeweekend på Hotel LEGOLAND i Billund. Men du skal altså bare ikke forvente et helt traditionelt weekendeophold med meget fjernsynskiggeri og computerspil på værelset. I stedet kan du forvente at deltage i masser af aktiviteter – og godt samvær.
 
De fleste børn og unge, der har en bror eller en søster med en kræftsygdom eller som har mistet en bror eller søster pågrund af en kræftsygdom, bliver meget påvirket af situationen. det er du sikker også blevet, men det kan være meget svært at dele alle tankerne med andre. Det får du mulighed for, når “Familier med kræftramte børn” inviterer til denne søskendeweekend. her vil du møde en gruppe bestående af andre unge mellem ca. 14 og 20 år, der er i samme situation som dig.
 
Hotel LEGOLAND®
Alle deltagere bliver indlogeret på Hotel LEGOLAND®, et moderne og helt specielt hotel, der ligger lige op og ned af  LEGOLAND® parken. Hotellet har alle de faciliteter, der gør opholdet behageligt og oplevelsesrigt. og ikke mindst har det et køkken, der er specialiseret i at lave alskens livretter!
 
Aktiviteter
Weekenden bliver en skøn blanding med masser af hyggeligt samvær, en række spændende fælles aktiviteter og oplevelser samt herlige måltider. Undervejs vil der være mulighed for en snak med en psykolog med både fokus på situationen som rask søskende til en kræftramt bror eller søster og for situationen for dem, der måske har mistet.
 
Transport til og fra
Det nemmeste vil være at få nogen til at køre dig til Hotel LEGOLAND i Billund. Hvis det ikke er muligt, kan du tage toget til Vejle Station med en afgang, der ankommer til stationen så tæt på kl. 16.00 som muligt. Her vil du så blive afhentet og kørt til Hotel LEGOLAND. Husk at notere på tilmeldingen hvilken transportform, du vil benytte!
 
Når du før weekenden får besked om din deltagelse, vil vi oplyse om det nøjagtige tidspunkt på Vejle Station, hvor Foreningen vil afhente dig.
 
Foreløbigt program:
 
Fredag den 3. oktober
Vi mødes mellem 17.00 og 18.00 ved receptionen i:
HOTEL LEGOLAND, Aastvej 10, 7190 Billund
Værelserne bliver fordelt, og vi installere os.
Fælles spisning
Efterfølgende er der en præsentation hele vejen rundt
Hyggeligt samvær for alle om aftenen
 
Lørdag den 4. oktober
Morgenmad
Herefter bliver gruppen delt i to hold. Det ene hold kommer til formiddagssnak med Foreningens psykolog, mens det andet hold fornøjer sig med en aktivitet.
Efter frokost er det andet hold til psykologsnak, mens de andre kommer til samme aktivitet som formiddagsholdet.
Om eftermiddagen kl. ca. 16.00 kan alle opleve LEGOLAND backstage, hvor vi bl.a. kommer helt tæt på den mekanik, der driver de mange forlystelser.
Ved spisetid er der fælles spisning, på restaurent Borgen i LEGOLAND.
Aftenprogrammet er ikke fastlagt, så det kan blive til meget af hvert.
 
Søndag den 5. oktober
Morgenmad.
Efter morgenmaden checker vi ud af værelserne.
Så vælter vi LEGOLAND. der er fri adgang til alle forlystelserne. Så hvis du f.eks. bliver helt vild med det nye “Ghost – The haunted house” kan du få gys og grin hele dagen!
Vi spiser fælles frokost på Hotel LEGOLAND.
Om eftermiddagen vælter vi igen hele forlystelsesparken med fortsat fri adgang til alle de spændende forlystelser.
Kl. ca. 16.00 er der afgang fra enten togstationen i Vejle eller hjemtur i privat bil.
 
Tilmelding
Al erfaring viser, at der er rift om at komme med på Foreningens søskendeweekends. Derfor anbefaler vi hurtig tilmelding, da “først-til-mølle” princippet også her vil blive anvendt. Seneste tilmelding er onsdag den 10. september.
 
Velkommen til en herlig søskendweekend i LEGOLAND
 
Med venlig hilsen – og på gensyn
Familier med kræftramte børn
 
 
 
 

 

Detaljer

Dato: 3. oktober, 2014
Pris: Gratis

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk