Indlæser Begivenheder

Skattejagt på Hjarnø

8. august, 2015
Gratis

Igennem en årrække har Lions Klub Horsens inviteret “Familier med kræftramte børn” på en sejltur med et gode skib Tenna II, som duvede an på Hjarnø til en spændende rundtur i traktorvogn på øens smukke natur. nu er sejlads med Tenna II desværre ikke længere muligt, men derfor skal vores medlemsfamilier heller ikke i år undvære et besøg på Hjarnø.
 
Sejlads
I stedet stiger vi ombord på færgen “Hjarnø” med afgang fra Snaptun Havn kl. 11.50. Men alle skal være parate på kajen senest 11.30! Herfra vil Hjarnø med sine 6 cylinder Grenaa diesel motor på 5 minutter fragte os til øen, hvor vi på traktor vil blive transporteret til Hjarnø Camping.
 
Måltid
På Hjarnø Camping bænker vi os i et lokale og nyder et rigtig lækkert frokostmåltid, der som tidligere er kreeret af Café Oasen i Horsens. Goodbye NOMA.
 
Skattejagt
På færgen er der ikke de store mulighder for at motionere. Men, det bliver der til gengæld, når alle børn og voksne primært i traktorvogne – men også lidt til fods – bliver sendt rundt på en hæsblæsende skattejagt, hvor skattene er blevet godt  placeret (i hjørnerne) på den 3 km lange og 1 km brede ø.
 
Natur
Under jagten er der de bedste muligheder for at nyde øens plante-, dyre- og fugleliv. Måske ser vi digesvaler, rastende vadefugle og den store mågekoloni, og måske ligger der en skat begravet ved den lille kirke eller kanske på rastepladsen i skolehaven, hvor Asger Jorn i 1948 malede under et længere ophold.
 
Skattejagten slutter kl. ca. 15.00, og vi kører tilbage til campingpladsen, hvor der bliver serveret kaffe og is. Kronprinsesse Mary havde indvilget i at uddele de spændende præmier til vinderne af  skattejagten, men har desvære meldt afbud spændende . Hvervet er derfor i stedet overgået til en anden mere lokal skønhed.
 
Vi forventer, at “Hjarnø” vil fragte os tilbage til fastlandet med afgang ca. kl. 16.30.
 
Hvem og hvor mange kan deltage
Arrangementet har begrænset deltagerantal. Ved overtegning vil Foreningen prioritere medlemsfamilier med størst behov for at komme lidt væk hjemmefra, dvs. familier med et barn i behandling og som er underlagt gældende isolationsreglser. Disse kan fuldt ud overholdes på hele turen. Hurtig tilmelding tilrådes.
 
Tilmeldingen skal være modtaget på Sekretariatet senest mandag den 20. juli.
 
Med venlig hilsen og velkommen ombord
Familier med kræftramte børn
 
 

Detaljer

Dato: 8. august, 2015
Pris: Gratis

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk