Indlæser Begivenheder

Roskilde-Racet (14-22 årige)

25. september - 19:00 - 27. september - 19:00

Du kan godt begynde at glæde dig – for der kommer til at være fart på, når I inviteres med til weekenden:

Roskilde-Racet

 Fra d. 25. – 27. september

 

Der bliver som altid ”run på” når I endnu engang skal på udflugt. Denne gang går turen til postnummeret ”4000”, hvor der vil være aktiviteter for en hver smag.

Der er linet et hæsblæsende program op når foreningens 14-22 årige inviteres til Roskilde-Racet. I kommer til at bo på Roskildes smukke havn, med udsigt ud over fjorden, få meter fra vandkanten.

Weekendens navn Roskilde-racet er selvfølgelig ikke tilfældigt, der vil nemlig være fart på aktiviteterne. I skal blandt andet på opdagelse i byen med Woop-appen, hvilket vil byde på spændende oplevelser og seværdigheder. I vil derudover får mulighed for at køre Gokart-Grandprix på Nordeuropas største gokartbane, som ligger i Roskilde. Uden at afsløre alt, så skal vi også på ud på fjorden og være aktive, og så kommer der til at være plads til at fordybe sig kreativt.

Glæd jer til nogle ”lynhurtige” og aktivitetsfyldte dage med en masse andre glade unge!

 

Lidt mere lavpraktisk

Hvem: Weekenden henvender sig til unge mellem ca. 14 – 22 år, der alle har eller har haft kræft.

Mødested: Roskilde station, overnatningsadresse følger

Tidspunkt: Fra fredag den 25. september kl. 19.00 til søndag den 27. september kl. 11.30.

Pris: Gratis.

Transport: Der er togforbindelser til Roskilde station. Der vil være afhentning på Roskilde station kl. 19.00 om fredagen, og I kan tage et tog fra Roskilde omkring kl. 11.30 om søndagen.

Tilmelding: Senest fredag den 11. september 2020 til thoeger@fmkb.dk

Ved tilmelding er du indforstået med, at der i tilfælde af overtegning vil blive foretaget prioritering blandt de tilmeldte deltagere.

 

Med venlig hilsen

 

Familier med kræftramte børn

Detaljer

Start: 25. september - 19:00
Slut: 27. september - 19:00

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk