Indlæser Begivenheder

Pagten

15. december - 16:00 - 18:00
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

På Aarhus Teater kan familien opleve PAGTEN

Forheksende og magisk juleforstilling for hele familien, når Aahus Teater Store Scene lukker dørene op, søndag den 15. december kl. 16.00 Pagten er et fantasifuldt og fortættet juledrama, der handler om venskab, om at knytte bånd, stå sammen og hjælpe hinanden. Og om at tro på, at der er mere i verden, end vi umiddelbart kan se. Pagten bygger på DR’s meget populære julekalender fra 2009, og nu kan det medrivende eventyr for første gang opleves som teater.

Den 12-årige dreng Malte har en temmelig livlig fantasi, og eleverne i 6.A. mobber ham og holder ham udenfor. Men en dag finder han ud af, at han er udvalgt. Han skal sammen med nisserne kæmpe mod den uhyggelige isheks Iselin. Hun vil nemlig udrydde nisserne, fordi de ikke vil underkaste sig hendes herredømme over den magiske verden. Til det skal Iselin bruge Pagten. Den pagt, som præsten og salmedigteren Grundtvig og nissepigen Saia lavede i gamle dage, og som sikrer, at der er forbindelse mellem menneskenes verden og nissernes verden. Malte slår sig sammen med den modige nisse Lyda, og de må igennem tre svære magiske prøver for at finde Pagtens skjulested.

Pagten er skrevet af den prisbelønnede manuskriptforfatter Maya Ilsøe, som også står bag DR’s julekalender ”Absalons

Hemmelighed” (2006) og de tre sæsoner af dramaserien ”Arvingerne” (2014-16).

Vi er ikke alene i Aarhus Teater

Vi gør opmærksom på, at forestillingen også overværes af andre end medlemmer af ’Familier med kræftramte børn’, og gældende isolationsregler kan således ikke overholdes.

Vi disponerer over et større antal billetter, men der bliver helt sikkert rift om billetterne, og derfor tilråder vi hurtig tilmelding.

De sidste informationer og bekræftelse på jeres deltagelse bliver senest sendt ud via mail efter sidste tilmeldingsfrist.

Sidste tilmelding er mandag den 2. december!

Med venlig hilsen

Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 15. december
Tidspunkt: 16:00 - 18:00

Sted

Sted: Aarhus Teater
Adresse: Teatergaden 1
Aarhus, 8000 Danmark

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk