Indlæser Begivenheder

Opfølgning på Temadage

28. september, 2013
Gratis

Hvordan er det gået?
I oplæg, diskussion og gruppearbejder kom de oprindelige Temadage i foråret ind på en lang række af de vigtige spørgsmål og mange udfordringer, der opstår efter den intensive behandling, og familien atter skal finde vejen mod det normale liv.
 
For de fleste forældre er det en længerevarende proces at vende tilbage til det normale liv efter op til tre års næsten konstante tilstedeværelse i behandlingsmiljøet, hvor en stor del af familiens dagligdag har været bestemt af og støttet af læger, hospitalspersonale og andre fagpersoner. Det sociale liv har været stillet på stand by, ligesom mange praktiske og følelsesmæssige spørgsmål har måttet udskydes.
 
Opfølgningsdag med øvelser
Til stede på Opfølgningsdagen vil også denne gang være Foreningens egen psykolog, Kirsten Lysgaard og en FMKB repræsentant, der vil guide deltagerne gennem dagen.
 
Efter en runde med opsamling af, hvad der er sket for deltagerne siden sidst, vil Kirsten Lysgaard holde et kort oplæg og skitsere nogle øvelser i forhold til bl.a.:
 
–      håndtering af uvished og angst
–      stresshåndtering – både krop og psyke skal ‘geares ned’ igen
–      håndtering af barnets fysiske, følelsesmæssige og sociale reaktioner
 
De tilhørende øvelser vil være enkle udgaver af mindfulness og afspænding, så medbring gerne liggeunderlag, tæppe og pude.
 
Deltagelse i opfølgningsdagen er gratis og omfatter al forplejning i løbet af dagen.
 
Tilmelding
Tilmelding skal være modtaget på Sekretariatet senest fredag den 30. august.
 

Med venlig hilsen og på gensyn,

Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 28. september, 2013
Pris: Gratis

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk