Indlæser Begivenheder

Nøddebo Præstegaard

24. november, 2015
Gratis

Se eller gense historien om den frække, livlige Nicolaj og hans lærde brødre. De havde egentlig tænkt sig at bruge juleferien på at studere. Men Nicolaj lokker dem på andre tanker, så vejen går til Nøddebo for at besøge Pastor Blicher og hans kønne døtre, som Nicolaj straks forelsker sig i, begge to. Nicolaj sætter fut i præstegården og laver alverdens ulykker og tilbringer den mest vidunderlige jul man kan ønske sig. Fra klokketårnet myldrer nisserne frem og sætter skub i handlingen som aldrig før.
 
Julekomedien har en lang række folkekære skuespillere på rollelisten, og i den herlige forestilling kan vi opleve Niels Ellegaard, Sonja Oppenhagen, Kristian Boland, Preben Harris, Bende Harris, Sebastian Harris, Søren Hauch-Fausbøll, Lisbeth Gajhede, Sigurd Holmen le Dous, Morten Klode, Sofie Alhøj, Rebekka Kiilerich, Jeanette Binderup-Schultz samt skønne nissebørn.
 
Dørene åbnes allerede en time før forestillingens start. Kom og oplev den nye, julepyntede foyer og besøg kramboden med salg af julepynt og æbleskiver.
 
Andre publikummer i salen
“Familier med kræftramte brøn” kan disponere over et betragteligt antal pladser i den store sal, men ikke alle. Det betyder, at gældende isolationsregler desværre ikke fuldt ud kan overholdes til denne forestilling.
 
Bedsteforældre, personale fra børnekræftafdelingerne og “godkendte” besøgsvenner er naturligvis også velkomne.
 
Medlemskab af Foreningen er ikke nødvendigt, men vi gør opmærksom på, at det ikke er hensigtsmæssigt at deltage, hvis man på nogen måder udgør en smittefare over for børn i behandling for kræft.
 
Tilmelding
“Nøddebo Præstegaard” er et ægte tilløbsstykke, så man skal være hurtig for at sikre sig billetter, som vil blive fremsendt nogle dage før forestillingen.
 
Tilmelding skal under alle omstændigheder ske omgående.
 
Med venlig hilsen og på gensyn
Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 24. november, 2015
Pris: Gratis

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk