Indlæser Begivenheder

Naturlige naturfag

25. marts, 2017 - 12:00

Når du melder dig til ‘Naturlige naturfag’, er du så heldig at komme til at tilbringe en hel oplevelsesweekend i naturen. Her får du slet ikke lejlighed til at bruge din tid på computerspil, Facebook, Twitter og andre sociale medier. Tværtimod kommer du til at bruge hele weekenden på at være sammen med en gruppe andre unge, der sammen med dig vil udforske og lære mere om naturen.

Vi har altid levet i og af naturen, gennem historien – blot på forskellig vis hen over tid. Hvordan levede man f.eks. i vikingetiden? Vi undersøger og afprøver på egen krop, hvordan samspillet med naturen udformede sig.

Det betyder bl.a., at vi alle skal overnatte i hytter og/eller shelters, lave mad over bål – og undvære både cola og chips.

Weekenden bliver dog ikke helt uden brug af digitale hjælpemidler. Her bliver bl.a. computerspillet dog sat på ‘off’, og i stedet skal du bruge din tablet eller computer til at finde relevante oplysninger om forskellige tidsaldre, finde svar på mange naturlige spørgsmål og andet med tilknytning til ‘Naturlige naturfag’.

Glæd dig til en weekend, hvor du på mange måder bliver udfordret, men også vil opleve et hyggeligt fællesskab – og lære mere om naturens mangfoldighed og rigdom.

Der er et begrænset antal pladser til ‘Naturlige naturfag’, så send allerede i dag din tilmelding til Sekretariatet, så du får de bedste chancer for en plads.

Sidste tilmelding er fredag den 24. februar 2017.

Med venlig hilsen

Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 25. marts, 2017
Tidspunkt: 12:00