Indlæser Begivenheder

Musicalen har oprindeligt manuskript af Peter Langdal og musik af Bent Fabricius-Bjerre. Sangteksterne er skrevet af Clemens Telling. Forestillingen er efterfølgende bearbejdet af Sonja Oppenhagen.
 
Musicalen MATADOR
 
Der er mange der har set  de 24 afsnit af TV-serien Matador, og der er nsæten lige så mange, der også har set hele serien flere gange.
 
Men her er alligevel et lille resumé af handlingen, der foregår fra 1929 til 1947:
Mads Skjern kommer i 1929 med sin lille søn , Daniel til den noget søvnige provinsby Korsbæk, hvor intet har forandret sig i generationer. Mads Skjern vil starte en manufakturhandel men får afslag på et lån af Hans Christian Varnæs i Korsbæk Bank.
 
Alligevel får han etableret Tøjhuset. Og det endda med stor succes. Musicalen bringer os hele vejen rundt i det blandede miljø i Korsbæk, fra “det gode selskab” til tyendet i kælderen hos bankdirektøren.
 
På Jernbanecafeen serverer Bolt for Fede og Røde med følgeskab af grisehandler Larsen og hans hund Kvik. Mads Skjern og hans søn Daniel danner en ny familie med grisehandlerens datter Ingeborg og hendes datter Ellen.
 
I huset hos bankdirektør Hans Christian Varnæs og hustruen Maude bor også Maudes søster Elisabeth Friis, der musicerer med doktor Hansen. I underetagen styrer Laura køkkenet med stuepigen Agnes.
 
Maude står i spidsen for byens bedre borgerskab, og hendes selskab består af den ældre Fernando Møge og hendes kuede datter Misse Møge samt mange andre. Hos manufakturhandler Arnesen, som ejer Damernes Magasin, hundser hr. Schwann med frk. Jørgensen og Arnold. I Korsbæk Bank bogfører hr. Stein med frk. Mortensen, men hun går ud med frihedskæmperen Poul. I bestyrelsen sidder den opfarendeadvokat Skjold hansen som er gift med Musse, der forsøger at mænge sig med det bedre borgerskab. Men udviklingen tager fart, ikke mindst takket være den meget entreprenante Mads Skjern.
 
I løbet af de 18 år får vi et indblik i et stykke Danmarkshistorie, og hvordan livet i en købstad tog sig ud i en brydningstid før, under og efter 2. verdenskrig
 
Læs selv mere på www.vbf.dk
 
Turen til Korsbæk bliver hurtigt overbooket
Hvis familien har lyst til at tage med på en musikalsk rejse gennem Korsbæk og nyde en musikalsk aften med de mane kendte personer, er det en rigtig god idé at få sendt tilmeldingen til Sekretariatet så hurtigt som muligt.
 
Alle Foreningens familiemedlemmer, CanTeens, “Senvirkninger”. personale på børnekræftafdelingerne, ambulatorier m.v. samt bedteforældre til børnene blandt vores familiemedlemmer også er meget velkomne til at fornøje sig med en fantastisk musicaloplevelse.
 
Vi gør samtidig opmærksom på, at det ikke er en lukket særforestilling, så normale isolationsregler kan desværre ikke overholdes fuldt ud – men, alt foregår jo som bekendt ude i det fri.
 
Tilmelding/betaling
Tilmelding sker ved at udfylde og sende tilmeldingsblanketten hurtigst muligt og allersenest tirsdag den 30. juni til Sekretariatet.
 
Vi kan oplyse, at  vi også i år har et meget stort antal billetter til rådighed. Men, under alle omstændigheder gælder princippet: “Først-til-mølle”!
 
Alle kan komme til Korsbæk for kun en halvtredser pr. deltager, som opkræves senere ved påkrav herom (normalprisen er i år kr. 220,- for voksne og kr. 150,- for under 15 år).
 
I god tid før forestillingen modtager de tilmeldte deltagere yderligere informationer samt adgangsbilletter, der skal forevises ved indgangen.
 
Forestillingen starter kl. 19.30 og finder sted i Vilhelmsborg Park ved Beder syd for Aarhus (Adressen er: Vilhelmsborg Park, Vilhelmsborg Allé 1, 8320 Mårslet).
 
Hvis vejret er godt, vil der før forestillingen være mulighed for at nyde indholdet af medbragte madkurve sammen med de øvrige deltagere.
 
I forbindelse med forestillingen kan man købe is, pølser, øl og vand til rimelige priser.
 
Med venlig hilsen og på gensyn i Korsbæk mandag den 27. juli 2015 kl. 19.30
Familier med kræftramte børn
 

Detaljer

Dato: 27. juli, 2015
Pris: Gratis

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk