Indlæser Begivenheder

Mæt af matematik

8. oktober, 2016 - 11:00 - 9. oktober, 2016 - 11:00

Det sjovt, det er spændende – og lærerigt. Det er tal på en måde som du aldrig før har prøvet!
FMKB tilbyder i det kommende år en række faglige aktiviteter, som bygger på skolens grundfag, men som bliver formidlet og forklaret på en praktisk måde af fagligt kompetente undervisere og helt uden bøger!

Hver måned vil et nyt fag være i fokus, og i denne weekend er “Mæt af matematik” den første i rækken.

Denne talweekend er ikke for nørder, matematiske genier eller andre talknusere.

Og du bliver ikke stopfodret med formler og lange ligninger.
Tværtimod har vores lærere sammensat en lavpraktisk weekend, hvor nogle af matematikkens grundbegreber bliver synliggjort på en spændende, lærerig og let tilgængelig facon. Helt uden bøger, men med de redskaber, du har ved hånden og bruger hver dag.

Denne weekend vil udvikle din matematiske kunnen, og du skal selv være aktiv for at finde svarene. Det kan f.eks. være svarene på hvor hurtigt en ATV kan køre, og hvor meget benzin den benytter til at køre 7 kilometer. Her vil brugen af mobiltelefon og spændende apps gå hånd i hånd og være med til at skabe en lærerig og forståelig matematikoplevelse.

“Mæt af matematik” starter lørdag den 8. oktober kl. 11.00 på Århusvej 51 i Ans By.

Du skal blot medbringe dig selv, en sovepose, toilettaske, lidt tøj, en mobiltelefon og evt. en tablet eller bærbar computer.

Vi lover, at din matematiske kunnen bliver udfordret på en sjov- og anderledes måde, og at du bliver klogere på matematikken i hverdagen og i praksis.

Senere på året står den bl.a. på Halloween og engelsk kultur i London, Deutsch i Lübeck og hjælp til eksaminer i foråret 2017.

Der er et begrænset antal pladser, så send din tilmelding allerede nu.

Lidt mere lavpraktisk
Sted: FMKB i Ans

Tidspunkt: Fra den 8. oktober kl. 11.00 til den 9. oktober kl. 11.00.

Pris: Gratis

Transport: Hvis du benytter offentlig transport, kan du blive afhentet og bragt til Aarhus Banegård. Tidspunkter bliver oplyst, når du inden weekenden modtager yderligere oplysninger.

Tilmelding: Senest fredag den 23. september til Sekretariatet

Detaljer

Start: 8. oktober, 2016 - 11:00
Slut: 9. oktober, 2016 - 11:00

Sted

Sted: FMKB
Adresse: Århusvej 51
Ans, 8643 Danmark
Telefon: 86946930
HJemmeside: http://www.fmkb.dk

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk