Indlæser Begivenheder

Legoland 2019

LEGOLAND tager imod

Et nært samarbejde igennem mange år med LEGOLAND gør det også i år muligt, at ’Familier med kræftramte børn’ kan invitere ovennævnte til en herlig dag i den 145.000 m2 store forlystelses- og aktivitetspark. Som altid står personalet i LEGOLAND klar til at tage imod os med masser af smil og i restauranterne og caféerne kan vi forvente den allerbedste service. Klik selv ind på www.legoland.dk og se, hvordan hele familien kan få en dejlig dag på de mere end 145.000 m2.

Med mad og drikke…

Det bliver en lang dag med megen aktivitet. Børnene vil styrte rundt fra den ene for- lystelse til den anden, og forældrene vil så godt som muligt halse efter.
Sammen med adgangsbilletten modtager de tilmeldte familier en værdikupon, som kan anvendes i de anviste restauranter og caféer.

Underholdning

Inden vi afslutter dagens arrangement, får vi besøg af Sigmund, nærmere kendt fra X-Factor og MGP. Glæd jer til et storstilet show under uret ved hovedindgangen, hvor Sigmund optræder med både sang og dans. Der vil sikkert også blive mulighed for en autograf eller selfies sammen med Sigmund.

Hvem kan deltage?

Alle kræftramte børn og unge samt deres familier fra hele Danmark er velkomne. Dvs. børn og unge, der har eller har haft kræft og deres raske søskende samt deres forældre kan deltage. Det er ligeledes besluttet, at bedsteforældrene til de syge børn meget gerne må inviteres med til denne aktivitet.
De i relation til isolationsbestemmelserne ”godkendte” besøgsvenner (børn) er også velkomne til at deltage i arrangementet.
Familier der har mistet et barn på grund af kræft kan naturligvis også deltage. Invitationen gælder også personalet på alle hospitalsafsnit, ambulatorier, institutioner m.v., der har relation til behandlingen af kræftsyge børn og unge. Man behøver altså ikke være medlem af ’Familier med kræftramte børn’ for at kunne deltage.
Det er tilstrækkeligt at tilhøre målgruppen.

Der er masser af plads i LEGOLAND, så ingen behøver at holde sig tilbage.

I forbindelse med spisningen vil der være mulighed for, at familier der er underlagt skærpede isolationsregler på det pågældende tidspunkt, kan spise i et særskilt lokale. Husk blot at udtrykke ønske herom på tilmeldingsblanketten.

Tilmelding på mail

Vi skal bede om jeres tilmelding tilsendt på mail til info@fmkb.dk hurtigst muligt og ikke senere end onsdag den 20. marts, husk at medsende alle de ønskede oplysninger. Der vil være et mindre deltagergebyr, svarende til kr. 100,- pr. tilmeldt deltager, som overføres til Foreningen konto:

Reg. nr. 4665,
Konto nr. 0016423130

Mrk. LEGOLAND.

Efter at tilmelding og betaling er registreret hos Foreningens Sekretariat, vil I modtage et deltagerbrev på mail, hvor der vil være de sidste informationer. Det er derfor vigtigt at påføre en mailadresse på tilmeldingen.

Fælles, gratis transport

I erkendelse af, at det både kan være dyrt og besværligt for vores medlemmer øst for Storebælt at komme til og fra LEGOLAND i Billund, har vi også i år besluttet at tilbyde gratis fælles transport med bus til alle deltagere, der måtte være interesserede heri.

Ligeledes tilbyder vi også gratis fælles transport for de familier, der har indlagte børn på børnekræftafdelingerne i Aalborg, Aarhus og Odense, og som måtte være interesserede heri.

Køreplan med opsamlingssteder fremgår af vedhæftede tilmeldings-blanket til fælles transport. Transporten vil selvfølgelig foregå i separate busser, som vi får helt for os selv – så også her kan isolationsreglerne overholdes.

Nærmer information til dem som tilmelder sig fælles transport, vil blive sendt sammen med deltagerbrevet ud på mail.

Vi gør udtrykkeligt opmærksom på, at vi kun kan garantere deltagelse i fælles transport, hvis man har tilmeldt sig rettidigt.

Vi gør ligeledes opmærksom på, at der naturligvis kun vil blive arrangeret fælles transport, hvis der er udvist tilstrækkelig interesse herfor.

En lille konkurrence:

Da det er vigtigt både for LEGOLAND og ’Familier med kræftramte børn’ at få alle tilmeldingerne i hus så hurtigt som overhovedet muligt, har vi lavet en lille konkurrence for de særligt kvikke på tilmeldingsknappen.

Blandt alle tilmeldinger og betalinger, som er indgået senest i løbet af fredag den 15. marts, vil der blive trukket lod om nogle præmier.

Vinderne udtrækkes på dagen, når vi samles og siger LEGOLAND tak for en god dag.

Over 50 millioner besøgende har garanteret ikke taget fejl. Det gør du heller ikke, når du melder hele familien til et af Foreningens største og mest populære arrangementer i hele 2019.

Mange hilsener og på et oplevelsesrigt gensyn, Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 29. marts

Sted

Sted: LEGOLAND
Adresse: Nordmarksvej 9
Billund, 7190 Denmark

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk