Indlæser Begivenheder

Efterårsbio! Se “Trolls” eller “Peter og dragen”

29. oktober, 2016

“Trolls” og “Peter og dragen” er netop kommet til Danmark fra USA, hvor DreamWorks Animation og Disney giver os dejlige filmoplevelser. Så velkommen i biografsalen, hvor alle kan læne sig tilbage og nyde premierefilmene på det store lærred.

I Nordisk Film Biograferne i Odense, Aarhus og Aalborg samt i Falkonér i København bliver to film vist samtidigt, og alle i familien må derfor på forhånd vælge, hvilken film man ønsker at se.

Den ene film er animationsfilmen “Trolls”. Den anden film er “Peter og dragen”.

Lukkede forestillinger
Forestillingerne er lukkede særforestillinger, hvor der kun er adgang for inviterede af ‘Familier med kræftramte børn’, og derfor kan børn i isolation også trygt være med.
Alle bedsteforældre og personale fra børnekræftafdelingerne er også velkomne.

Det samme gælder de efter isolationsreglerne ‘godkendte’ besøgsvenner.
Deltagelse er helt og aldeles gratis. – Der er god plads til alle!

Man behøver således ikke være medlem af ‘Familier med kræftramte børn’ for at kunne deltage. Vi understreger dog, at deltagelse kun er for personer, der ikke udgør nogen smitterisiko for børn i kræftbehandling.

Hvor og hvornår vises filmene?

København kl. 10.00: NFB Falkonér, Sylows Allé 15, 2000 Frederiksberg
Odense kl. 10.00: NFB Odense, Østre Stationsvej 27, 2. sal, 5000 Odense
Aarhus kl. 10.00: NFB Aarhus, Skt. Knuds Torv 15, 8000 Aarhus C
Aalborg kl. 10.00: NFB Aalborg, John F. Kennedys Plads 1, 9000 Aalborg

I alle biograferne åbnes dørene ca. halv time før filmene starter, så der bliver tid til at forsyne sig med lidt slik, sodavand, popcorn og alle de andre vente- og filmgodter.

Lidt om de to film…

Den ene film: Trolls
‘Trolls’ er årets sjoveste og mest fanden I voldske animationskomedie, som er skabt af holdet bag succesen Shrek. I filmen møder vi de evigt optimistiske figurer Trolls, der altid har en sang på læberne. Deres eneste bekymring er de komisk pessimistiske Bergens, som kun er glade, når har trolls i maven.

Filmen er fyldt med dejlig musik af Justin Timberlake, som også lægger stemme til en af de centrale figurer. Det gør også bl.a. Anna Kendrick, Russell Brand, James Corden, Kunal Nayyar, Ron Funches, Icona Pop og Gwen Stefani.

Oplev Trolls mange hjerteskærende og hårrejsende eventyr i årets animationsfilm.
Filmen har dansk tale.

Den anden film: Peter og dragen
Denne dugfriske udgave af Peter og dragen er en nyindspilning af Disney-studiets egen film fra 1977, Peter og dragen Elliott. Filmen handler om den forældreløse dreng Peter, der har overlevet seks år i skoven. Da en skovfoged finder ham, fortæller han om dragen Elliott, der har holdt ham ved selskab. Den originale film bød på en blanding af live action og tegnefilm, mens den nye udgave naturligvis bruger opdaterede effekter til at levendegøre dragen.

Robert Redford spiller en af de større roller, mens Peter spilles af Oakes Fegley.

Filmen har dansk tale.

Billetter og et par praktiske oplysninger bliver tilsendt nogle få dage før filmene ruller hen over lærredet. Men husk nu familiens tilmelding, som skal være modtaget på Foreningens Sekretariat senest fredag den 14. oktober.

Detaljer

Dato: 29. oktober, 2016

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk