Indlæser Begivenheder

Kampen om Jylland: AGF – FCM

4. december, 2015 - 18:00 - 21:00

Der er revance i luften når AGF og FC Midtjylland atter skal mødes i Ceres Park & Arena i Aarhus.

Da de to hold sidst mødtes den 4. oktober, trak FC Midtjylland sig sejrrigt ud af kampen med 2 – 0, så når de to jyske hold tørner sammen i Ceres Park & Arena i Aarhus, bliver det interessant at se, om Morten Wieghorsts århusianske tropper med Jesper Lange og Morten Nordstrand som frontløbere kan få revance.

På den anden banehalvdel er det spydspidserne Martin Pusic og Morten “Duncan” Rasmussen, der skal sørge for, at FC Midtjyllands cheftræner Jess Thorup kan notere en sejr i tabellen.

Ta´ derfor med til kampen fredag den 4. december mellem Øst- og Vestjylland. Der bliver kamp til stregen.

“Familier med kræftramte børn” har fået et stort antal billetter til kampen, hvor der er kick off kl. 18.00. Men det vil være en god idé at møde i god tid, da der vil være masser af aktiviteter og halløj på tribunen. På stadion kan der naturligvis købes de berømte stadionpølser, sodavand og is.

Ceres Park & Arena ligger på Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C.

Vi gør opmærksom på, at selve kampen også overværes af andre end medlemmer af “Familier med kræftramte børn”, og alle gældende isolationsregler kan således ikke forventes overholdt.

Tilmelding og konkurrence
På tilmeldingskuponen finder du en lille konkurrence, der går ud på at gætte resultatet af selve kampen. Alle, der på forhånd har gættet det rigtige resultat, deltager herefter i en lodtrækning om 6 flasker af en af de gode FMKB rødvine.

Du skal ligeledes være tilmeldt arrangementet rettidigt for at kunne deltage i denne konkurrence. Tilmeldingen skal således være modtaget på Sekretariatet absolut allersenest tirsdag den 17. november.

Vi sender herefter billetterne til dig sammen med nogle praktiske oplysninger.

Tá til Aarhus – oplev et brag i Superligaen!

Detaljer

Dato: 4. december, 2015
Tidspunkt: 18:00 - 21:00

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk