Indlæser Begivenheder

Juletræsfest i Brovst

26. november, 2016 - 11:00 - 16:00
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

Så skal vi atter mødes til en dejlig dag med juletræ, godter, gaver, underholdning, masser af god mad, glade børn og hygge.

Så derfor, sæt allerede nu kryds i kalenderen: lørdag den 26. november kl. 11.00 – 16.30

Her vil ’Familier med kræftramte børn’ i tæt samarbejde med Lions Club sørge for en hyggelig dag med et sandt overflødighedshorn af juleunderholdning, juletræ, julemad, julemand og julegaver. Og som en glædelig julehilsen fra Foreningen, er hele arran-gementet ganske gratis for alle deltagere. Drikkevarer er dog for egen regning.

Igen i år afholdes festen i dejlige lokaler i Brovst Hallen, Damengvej 2, 9460 Brovst.

Dørene åbner kl. 11.00 og alle Foreningens medlemmer er velkomne mod forevisning af adgangsbillet. Den består af et stk. julepynt til det store flotte træ, som vi pynter i fællesskab, så det stråler, når vi skal danse omkring det til tonerne af sød julemusik.

Kom gerne på tom mave
Juletræsfesten er sat sammen af mange aktiviteter, og da det jo er en vaskeægte juletræsfest med det hele, vil der være rigeligt med forfriskninger, drikke og spise. Det fremgår af programmet, som i sin korte form ser nogenlunde således ud:

  • Kl. 11.00 Gløgg, saft og frugt, fremstilling af juledekorationer, juletræspyntning
  • Kl. 12.15 Julemiddag med det hele
  • Kl. 13.15 Underholdning (overraskelse) og aktiviteter for børnene
  • Kl. 14.00 Dessert, sang, dans og leg om træet, slikposer m.v. til børnene
  • Kl. 15.30 Julemand og julegaver til alle børn under 15 år
  • Kl. 16.30 Slut for i dag. Glædelig jul til alle!

Juletræsfesten er for alle medlemmer af ’Familier med kræftramte børn’. Det vil sige, at børn der har eller har haft kræft og deres raske søskende, forældre og bedstefor-ældre er meget velkomne til at deltage.

Således er det muligt at få en rigtig hyggelig dag i samvær med andre, der er eller har været i samme situation som jer. Vi minder dog om, at det absolut ikke er hen-sigtsmæssigt at deltage, hvis man udgør en smitterisiko for børn i kræftbehandling.

Af hensyn til indkøb af gaver til børnene, gløgg, andesteg, ris a la mande og en lang række andre ting, vil det være en fremragende idé, ja nødvendigt at overholde tilmeldingsfristen, som er senest fredag den 30. oktober.

Med venlig hilsen og på gensyn til en rigtig glædelig juletræsfest.

På Foreningens vegne: Charlotte Toft, Sonja Hjørringgaard og Karin Ødum.

Detaljer

Dato: 26. november, 2016
Tidspunkt: 11:00 - 16:00

Sted

Sted: Brovst Hallen,
Adresse: Damengvej 2
Brovst, 9460 Danmark

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk