Indlæser Begivenheder

Juletræsfest i Baboon City 2019

1. december - 10:00 - 16:30
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

Årets største X i kalenderen sætter hele familien igen ved den store JULETRÆSFEST i Baboon City i Herning søndag den 1. december kl. 10.00 – 16.30

Aktiviteter og underholdning hele dagen

Et af årets mest populære arrangementer i FMKB er den store juletræsfest i Midtjylland, hvor flere hundrede familiemedlemmer hygger sig med samvær og masser af aktiviteter i Baboon City. Her tager ’Familier med kræftramte børn’ og den store legeplads på hele 9.000 m² imod de mange juleglade familier.

Søndag den 1. december er hele Baboon City reserveret til ’Familier med kræftramte børn’, og alle gældende isolationsregler kan uden problemer overholdes.

Vi opfordrer derfor også familier med børn i intensiv behandling til at deltage.

Hele dagen byder FMKB på herligt samvær, dejlig julemad, hygge, julegaver og godteposer til alle børn under 18 år samt spændende og sjov underholdning.

Julehygge i Herning

Når familierne er samlet i Baboon City kl. 10.00, hygger vi os med fremstilling af julepynt og flotte dekorationer, og undervejs pynter børnene det store juletræ.

Alle kan samtidigt hygge sig med et sandt overflødighedshorn af forfriskninger, og senere vil vi nyde dejlig julemad, gaver og underholdning for alle børn og voksne.

Foruden gaver til de artige børn har julemanden også taget hele sit lille nisseorkester med, og det spiller i løbet af dagen op med dejlige juletoner.

Julemad i lange baner

Før familien møder frem til Juletræsfesten og den overdådige julemenu, er det måske en god idé at motionere rigeligt, for efter de allerbedste traditioner byder ’Familier med kræftramte børn’ ved frokosttid på en varm, lækker familiejulebuffet med masser af julefavoritter for børn og voksne. Nyd bl.a. tarteletter, andesteg, flæskesteg, frikadeller, ris a la mande og meget mere.

Familier med kræftramte børn: Århusvej 51, 8643 Ans By, Tlf.: 8694 6930, E-mail: info@fmkb.dk

Dagens program!

Der vil traditionen tro være program på det meste af dagen, men dagen igennem vil langt de fleste af Baboon Citys mange forlystelser være til helt og aldeles fri afbenyttelse af alle deltagere.

Dagens program er under udarbejdelse, men det bliver igen i år en utraditionel juletræsfest, men naturligvis med alle de gode gamle traditioner helt i behold, krydret med masser af sjov og aktiviteter.

Sidst på dagen uddeles der sædvanen tro flotte julegaver og lækre godteposer til alle artige børn under 18 år.

Hvem kan deltage?

Juletræsfesten er forbeholdt indbudte af ’Familier med kræftramte børn’. Dvs. børn, der har eller har haft kræft samt deres raske søskende, forældre og bedsteforældre. Invitationen gælder ligeledes medlemmer af CanTeen og ”Senvirkningerne”.

Familier der har mistet et barn på grund af kræft kan naturligvis også deltage.

Som altid minder vi om, at det absolut ikke er hensigtsmæssigt at deltage, hvis man udgør nogen smitterisiko for børn i behandling for kræft.

Tilmelding til gratis juletræsfest

Foreningen er allerede i julehumør, og en lang række af forskellige tilskud fra venlige sponsorer betyder, at vi med stor glæde kan meddele, at hele arrangementet og deltagelse også i år er ganske gratis.

Drikkevarer er dog som sædvanligt for egen regning og betales direkte ved betjening.

Send tilmeldingen hurtigst muligt!

Af hensyn til indkøb af gaver og en lang række andre praktiske ting, opfordre vi til hurtig tilmelding. For ikke at sige en absolut betingelse for deltagelse – er at overholde tilmeldingsfristen, som er mandag den 28. oktober.

I tilfældet af overtegning, er vi indforstået med, at Foreningen må forbeholde sig ret til at prioritere blandt de rettidigt tilmeldte deltagere.

Endeligt program

Inden vi nærmer os juletræsfesten, vil alle tilmeldte deltagere modtage dagens program, samt de sidste supplerende oplysninger om juletræsfesten via mail.

Så find nissehuen frem og send julehumøret i top, så er vi klar til en festlig juledag i Baboon City.

Med venlig hilsen og på gensyn til en dejlig juletræsfest i Baboon City,

Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 1. december
Tidspunkt: 10:00 - 16:30
Begivenhed Kategorier: , ,

Sted

Sted: Baboon city
Adresse: Åkirkebyvej 10
Herning, 7400 Danmark

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk