Indlæser Begivenheder

Om forestillingen
I “Kan du høre mig?” er ordet givet til børnene. Forestillingen er baseret på samtaler med børn i Ishøj, hvor de fortæller sjove, alvorlige og fantasifulde historier fra deres oplevelser i hverdagen med udgangspunkt i deres eget liv som barn.

Vi møder bl.a. ængstelige Anton, som er bange for at sejle, fordi han på YouTube har set en video om Titanic, og vi møder Mehmet på otte år, der drømmer om at blive som fodboldspilleren Ronaldo. Iben drømmer ikke så meget, men slår de andre, fordi det føles rart at slå, når man er vred. Zara elsker at udforske verden og vil gerne have publikum til at grine. I et magisk univers bliver børnenes egne ord lagt i munden på skuespillerne, der skaber et helt unikt indblik i, hvordan det opleves at være barn i dag.

“Kan du høre mig?” er skrevet af Laura Madsen – og Anne Reumert og Ernesto Piga Carbone lægger stemmer til.

Forestillingen varer ca. 45 min., og er velegnet for børn mellem 6 og 12 år, men hele familien vil få en oplevelse, når de ser og hører, hvordan børn i Ishøj har det.

Kun FMKB i Ishøj Teater
‘Familier med kræftramte børn’ råder over samtlige pladser i teatret til denne lukkede forestilling, og alle gældende isolationsregler kan således overholdes.

Tilmelding
Udfyld og send hurtigst muligt og senest tirsdag den 18. april tilmeldingsblanketten. Nogle få dage før forestillingen bliver billetterne tilsendt sammen med yderligere praktiske informationer.

Med venlig hilsen – og på gensyn i Ishøj Teater
Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 7. maj, 2017
Tidspunkt: 12:00