Indlæser Begivenheder

Herning Blue Fox VS.
Frederikshavn White Hawks

26. november - 13:30 - 16:17
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

I samarbejde med Herning Blue Fox inviterer ’Familier med kræftramte børn’ alle medlemmer til ishockey, når Herning Blue Fox søndag den 26 november kl. 13.30 tager imod Frederikshavn White Hawks i Kvik Hockey Arena i Herning.
Hvis nogle i familien gerne vil se lynhurtigt skøjteløb i indædt kamp på isen, er der garanti for ishockey i et hæsblæsende tempo, hvor der bliver gået til makronerne.

Action på isen og tribunerne
De to hold kæmper hårdt for de eftertragtede pladser i top 6, som sikrer direkte adgang til slutspillet. En god placering i grundspillet kan også være med til at sikre flere hjemmekampe og gang i den på tribunerne i hallen.
Der står meget på spil, og det betyder altid action, når de to hold tørner sammen.

Blå ræve og hvide høge
Herning Blue Fox tørster efter revanche, da det jo netop var frederikshavnerne, som ekspederende midtjyderne ud af slutspillet sidste år.
Det bliver ikke nemt for de blå ræve fra Herning, for Frederikshavn White Hawks med Mario Simioni i spidsen vil helt sikkert gøre alt for at sende pukken i nettet.

Vi gør opmærksom på, at kampen også overværes af andre end medlemmer af ’Familier med kræftramte børn’, og alle gældende isolationsregler kan således ikke forventes overholdt.

Tilmelding
Det er nemt at komme til at overvære en tempofyldt ishockeykamp kl. 13.30 søndag den 26. november i Kvik Hockey arena i Herning. Helt gratis.
Du skal blot udfylde vedhæftede tilmeldingsblanket og sende den til Sekretariatet
senest onsdag den 1. november.
Før kampen modtager du billetter, som du naturligvis skal have med.

Ta’ til Kvik Hockey Arena og oplev en spændende ishockeykamp i Metalligaen!

Detaljer

Dato: 26. november
Tidspunkt: 13:30 - 16:17

Sted

Sted: KVIK Hockey Arena
Adresse: Holingknuden 1
Herning, 7400 Danmark

+ Google Map

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk