Indlæser Begivenheder

Håndboldbrag i Boxer Dameligaen

19. november, 2014
Gratis

Kan den nye cheftræner Mathias Berg fra København ryste et godt resultat ud af hjemmeholdets cheftræner helle Thomsens stormtropper?
 
Udover den spændende kamp som venter familierne, vil der være mulighed for efter kampen at møde spillerne og få en autograf og måske en selfie.
 
I samarbejde med en af FC Midtjyllands hovedsponsorer ALPI A/S inviterer “Familier med kræftramte børn” til en kamp, der vil byde på håndboldspil i topklasse, masser af kvindepower og naturligvis god og højrøstet stemning på tilskuerpladserne.
 
En spændende aften
Voksne er naturligvis også velkomne, men arrangementet er sammensat specielt for børn, så vi håber også, at rigtig mange børn under 15 år vil melde sig til en herlig og oplevelsesrig håndboldaften i Ikast-Brande Arena.
 
Kampen starter kl. 19.00 men det vil være en rigtig god idé – for ike at sige nødvendigt at komme lidt tidligere for at få udleveret billetter. Fra P-pladsen med indkørsel fra Vestre Allé går man blot mod indgangen, hvor billetterne bliver udleveret af en repræsentant fra ALPI A/S.
 
I pausen er alle børnene naturligvis velkomne til at besøge ALPI Kids Zone, hvor der er bordfodbold, airhockey og meget andet. Måske kan du også lige få lejlighed til at hygge dig med en lille konkurrence.
 
Efter kampen bliver alle FC Midtjyllands spillere ude på banen i nærheden af vores pladser, hvor der vil blive rigtig gode muligheder for fotosession eller få en autograf på medbragte håndbolde, trøjer, arme m.v.
 
Vi gør opmærksom på, at selve kampen overværes af andre end medlemmer af “Familier med kræftramte børn”, og alle gældende isolationsregler kan således ikke overholdes.
 
Ikast-Brande Arena ligger på Stadion Allé 2b, 7430 Ikast ved siden af Ikast Stadion
Sidste tilmelding er mandag den 10. november.
 
Ta´til Ikast og oplev et håndboldbrag i topklasse!
 
Med venlig hilsen
Famillier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 19. november, 2014
Pris: Gratis

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk