Indlæser Begivenheder

Halløj på musikhotellet

6. november, 2015
Gratis

En lille opdatering
Fredag eftermiddag mødes vi på Scandic Bygholm Park i Horsens, hygger os og får noget dejligt at spise. Om aftenen hygger vi videre.
 
Lørdag er vi i “studiet” hvor vi arbejder med de indledende øvelser til muskvideoen. I løbet af dagen bliver vi afbrudt af det bedste fra hotellets køkken, og om aftenen er der DVD-hygge i hertil egnede lokaler.
 
Søndag samler vi det hele, og bum-karl, så har vi sammen lavet kontinentets fedeste musikvideo, og så skal du desværre hjem igen.
 
Hvem er du?
Du synes måske, at dine musikalske evner er for beskedne. Det kan de ikke være! Bare du kan trampe og klappe i takt til fed musik, er de rigeligt store. Og der er stadig ledige pladser tilbage.
 
Hvis du også har lyst til godt og munternt samvær, dejlige værelser og forplejning i topklasse, er der intet, der kan holde dig tilbage. Med mindre du er optaget af noget helt ekstraordinært i weekenden den 6. – 8. november.
 
Dreng, pige, ung mellem 12 og ca. 22 år. Uden musikalsk uddannelse. Glad for musik, godt samvær og god mad. Enten selv eller familiemæssigt medlem af FMKB.
 
Hvordan kommer man til Horsens?
Du kan blive bragt og hentet i forældre-limo. Eller du kan tage bussen eller toget. Så kommer FMKB limo-service og henter dig. Og sætter dig af samme sted om søndagen. Nøjagtige tider får du senere.
 
Hvad koster det?
Ingenting. Nothing. Nichts. Nada. Rien. Det betyder alt sammen GRATIS.
 
Alle medvirkende er endda med i en lodtrækning om helt gratis deltagelse i ungdomsturen til Club La Santa i uge 4 i 2016 (fra den 22/1 til den 29/1).
 
Hvornår skal jeg melde mig til?
NU! Eller senest onsdag den 28. oktober på tidlligere udsendte tilmeldingsblanket.
 
 
 
Med venlig hilsen og på gensyn til DVD-weekend i Horsens

Familier med kræftramte børn
 

Detaljer

Dato: 6. november, 2015
Pris: Gratis
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk