Indlæser Begivenheder

Fyrtøjet på Store Scene

16. februar, 2019 - 13:00 - 16:00
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

Få en eventyrlig teateroplevelse når Aalborg Teater opfører et af H.C. Andersens mest kendte eventyr Fyrtøjet på Store Scene, lørdag den 16. februar 2019 kl. 13.00.

Fyrtøjetet et af H.C. Andersens mest elskede eventyr. Det handler om en soldat, som kommer marcherende hen ad landevejen:
”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Så mødte han en gammel heks på landevejen.”

Sådan starter eventyret om den gæve soldat, hundene med øjne så store som tekopper, møllehjul og rundetårn og med prinsessen og det halve kongerige. På sin vej møder han en gammel heks, som beder ham hente et fyrtøj, der ligger gemt i et hult træ.Da han spørger heksen, hvad hun skal bruge fyrtøjet til, vil hun ikke ud med sproget, og soldaten hugger hovedet af hende.

Både små og store, børnefamilier, bedsteforældre med børnebørn og alle andre barnlige sjæle kan glæde sig til at følge med i, hvordan soldaten får prinsessen og det halve kongerige og ikke mindst til at se og høre om de største og særeste hunde i hele litteraturhistorien.

Kun os i Aalborg Teater
Alle 445 pladser i Aalborg Teaters Store Scene er reserveret udelukkende til ’Familier med kræftramte børn’, og glædeligvis kan alle gældende isolationsregler overholdes. Derfor kan også familier med et barn i intensiv behandling trygt deltage.

Bedsteforældre, godkendte besøgsvenner og personale fra børnekræftafdelingerne er også meget velkomne til at overvære forestillingen. Selv om vi disponerer over hele salen, bliver der sikkert rift om billetterne, og derfor tilråder vi hurtig tilmelding. Billetter vil blive tilsendt nogle dage før forestillingen.

Sidste tilmelding er onsdag den 19. december 2018.

Detaljer

Dato: 16. februar, 2019
Tidspunkt: 13:00 - 16:00
Begivenhed Kategorier: ,

Sted

Sted: Aalborg teater
Adresse: Jernbanegade 11
Aalborg, 9000 Danmark

+ Google Map

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk