Indlæser Begivenheder

Forårsbio med FMKB

4. maj - 10:00 - 13:00
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

Nu viser FMKB igen to herlige familiefilm på det store lærred i Nordisk Film Biografer i Aalborg, Aarhus, Odense og København lørdag den 4. maj kl. 10.00

Lørdag den 4. maj kan familien læne sig tilbage i de magelige stole i Nordisk Film Biografer og opleve en af de to premierefilm på det store lærred.

I samarbejde med Nordisk Film Biografer (NFB) byder FMKB Forårsbio 2019 på hele to rigtig gode film, der med garanti får humøret til at stige.

I de fire biografer bliver de to film vist samtidigt, så alle må på forhånd vælge, om de ønsker at se Disneys nye film om ’Dumbo’ eller ’Skammerens datter 2’.

Lukkede særforestillinger

Forestillingerne er lukkede særforestillinger, hvor der kun er adgang for inviterede af ’Familier med kræftramte børn’, og derfor kan børn i isolation også trygt være med.
Bedsteforældre og personale fra børnekræftafdelingerne er også meget velkomne.
Det samme gælder de efter isolationsreglerne ’godkendte’ besøgsvenner.
Deltagelse er helt og aldeles gratis. – Og, der er rigtig god plads til alle!
Vi understreger dog, at deltagelse kun er for personer, der ikke udgør nogen smitterisiko for børn i kræftbehandling.

Hvor og hvornår vises filmene?

København kl. 10.00: NFB Falkonér, Sylows Allé 15, 2000 Frederiksberg

Odense kl. 10.00: NFB Odense, Østre Stationsvej 27, 2. sal, 5000 Odense

Aarhus kl. 10.00: NFB Aarhus, Skt. Knuds Torv 15, 8000 Aarhus C

Aalborg kl. 10.00: NFB Aalborg, John F. Kennedys Plads 1, 9000 Aalborg

I alle biografer åbnes dørene ca. en halv time før filmene starter, så der bliver tid til at forsyne sig med lidt slik, sodavand, popcorn og alle de andre vente- og filmgodter.
Læs lidt om filmene længere nede.

Billetter og et par praktiske oplysninger bliver tilsendt nogle få dage før filmene ruller hen over lærredet. Men husk nu familiens tilmelding, som skal være modtaget på Foreningens Sekretariat senest fredag den 19. april!

Med venlig hilsen – og rigtig god tur til Forårsbio til alle,
Familier med kræftramte børn

 

Lidt om de to film…

Den ene film:

Dumbo

Tim Burtons ‘Dumbo’ bygger videre på den historie der fortælles i Disneys animationsfilm af samme navn fra 1941. Eventyret om den flyvende cirkuselefant er tilbage.

I et cirkus hvor pengene har svært ved at løbe rundt, bliver en helt særlig elefant født. Den lille Dumbo har ører så store som ham selv, og der bliver gjort grin med ham fordi han ikke ligner en almindelig elefant.

Men da Milly og Joe, cirkus-ejerens børn, opdager at Dumbo kan flyve, ændrer alt sig. Der er et kæmpe publikum som vil se den flyvende cirkuselefant, og en mand ved navn V. A. Vandevere vil have Dumbo med som en del af hans fantastiske “Drømmeland”.

Men det imponerende “Drømmeland”, er ikke så fantastisk og eventyrligt som det først ser ud til at være.

Den anden film:

Skammerens datter II: Slangens Gave

Fantasy-filmen ‘Skammerens datter 2: Slangens gave’ er efterfølgeren til ‘Skammerens datter’ fra 2015, der begge er baseret på Lene Kaaberbøls populære bogserie.

Filmen følger pigen Dina, der har usædvanlige og overnaturlige kræfter. Da hendes bror Davin og ven Nico indespærres, er det nu op til Dina at redde dem. Hun søger derfor hjælp hos sortemesteren Sezuan, en mand som påstår at være hendes far.

‘Skammerens datter 2: Slangens gave’ er instrueret af manden bag ‘Antboy’, og alle skuespillerne fra den første film er tilbage i deres respektive roller, undtagen Peter Plauborg, der er blevet erstattet af Mikkel Arndt i rollen som Drakan.

Detaljer

Dato: 4. maj
Tidspunkt: 10:00 - 13:00
Begivenhed Kategorier: ,

Sted

Sted: Nordisk Film Biografer

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk