Indlæser Begivenheder

Forår i Nordisk Film Biografer

9. april, 2016

“FMKB” inviterer endnu engang alle familiemedlemmer til nogle herlige timer i Nordisk Film Biografer(NFB), hvor der venter sjove filmoplevelser for hele familien.
Denne gang byder vi på to gode premierefilm, begge nimationsfilm, som er så friske, at oplysningerne om dem endnu er sparsomme. Så velkommen foran det store lærred, som med garanti giver en helt anden oplevelse end familiens egen fladskærm.

Find frem til Nordisk Film Biograferne (NFB) i København (Falkonér), i Odense, Aarhus eller Aalborg! I de fire biografer bliver der vist to film samtidigt, og alle i familien må derfor på forhånd vælge, hvilken film man ønsker at se. Den ene film er animationsfilmen “Kung Fu Panda 3″, den anden film er Disney animationsfilmen”Zootropolis”.

Lukkede forestillinger
Forestillingerne er lukkede særforestillinger, hvor der kun er adgang for inviterede af “Familier med kræftramte børn”, og derfor kan børn i isolation også trygt være med. Bedsteforældre og personale fra børnekræftafdelingerne er også meget velkomne. Det samme gælder de efter isolationsreglerne “godkendte” besøgsvenner”. Deltagelse er helt og aldeles gratis. – Der er god plads til alle!

Man behøver således ikke være medlem af “Familier med kræftramte børn” for at kunne deltage – man skal blot tilhøre målgruppen. Vi understreger dog, at deltagelse kun er for personer, der ikke udgør nogen smitterisiko for børn i kræftbehandling.

Hvor og hvornår vises filmene?

København kl. 10.00: NFB Falkonér, Sülows Allé 15, 2000 Frederiksberg
Odense kl. 09.30: NFB Odense, Østre Stationsvej 27, 2. sal, 5000 Odense
Aarhus kl. 09.30: NFB Aarhus, Skt. Knuds Torv 15, 8000 Aarhus C.
Aalborg kl. 09.30: NFB Aalborg, John F. Kennedys Plads 1, 9000 Aalborg

I alle biograferne åbnes dørene ca. halv time før filmene starter, så der bliver tid til at forsyne sig med lidt slik, sodavand, popcorn og alle de andre vente- og filmgodter.

Billetter og et par praktiske oplysninger bliver tilsendt nogle dage før filmene ruller hen over lærredet. Men husk nu familiens tilmelding, som skal være modtaget hos Foreningens Sekretariat senest fredag den 18. marts!

Med venlig hilsen – og rigtig god biftur til alle,
Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 9. april, 2016

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk