Indlæser Begivenheder

Fokus på kost og sundhed

16. februar, 2018 - 19:00 - 18. februar, 2018 - 13:30
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

Hvor mange sukkerknalder er der i en halv liter cola? Hvad er kalorier, og hvordan påvirker de vores kropsvægt? Hvad indeholder den optimale kost i hverdagen, og hvor usundt er sodavand, slik og chips egentligt?

Disse er blot nogle af de spørgsmål, som vi sammen vil undersøge i weekenden den 16. – 18. februar 2018, hvor vi forfølger den sunde livsstil, og hvor vi sammen skal blive lidt klogere på kost og sundhed.

Vi mødes fredag den 16. februar kl. 19.00 på Århusvej 51 i Ans, hvor vi starter med et fælles oplæg om sukker, og hvor vi undersøger, hvor meget sukker, der er i den mad, som vi spiser til daglig.

Herefter sætter vi pulsen op med fysiske aktiviteter, fordi vi på egen krop skal finde ud af, hvor lang tid det tager at forbrænde sukker. Bagefter snakker vi om kostråd og laver sund aftensmad. Dagen slutter som altid med sundt, socialt samvær.

Lørdag morgen motionerer vi, og efter morgenmaden sætter vi fokus på sundhed.

Vi skal finde nogle sunde alternativer til slik, og vi skal kokkerere små, sunde og lette retter til hinanden. Vi skal også fokusere på selvværd og udover motion tale om andre faktorer, som spiller ind på vores sundhed.

Du skal blot medbringe dig selv, en sovepose, toilettaske, lidt tøj, en mobiltelefon og evt. en tablet eller bærbar computer.

Der er et begrænset antal pladser, så send din tilmelding allerede nu.

 

Detaljer

Start: 16. februar, 2018 - 19:00
Slut: 18. februar, 2018 - 13:30
Begivenhed Kategori:

Sted

Sted: FMKB
Adresse: Århusvej 51
Ans, 8643 Danmark
Telefon: 86946930
HJemmeside: www.fmkb.dk

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk