Indlæser Begivenheder

Ledige perioder uden for skoleferierne i Foreningens ferieboliger

31. december

Familier med kræftramte børn råder over et antal ferieboliger, som tilbydes gratis til rekreative ophold for Foreningens medlemsfamilier. I skolernes ferieperioder 2017 er boligerne for længst booket fuldt op, men der er stadig få ledige perioder hen over sommeren og efteråret.

Ferieboliger ved Tange Sø
’Familier med kræftramte børn’ tilbyder Foreningens medlemsfamilier et ophold i ferieboligerne beliggende i naturskønne omgivelser ved Tange Sø.
Ferieboligerne er indrettet med alle moderne faciliteter til at modtage familier med et barn i behandling og byder på 8 sovepladser.
Der foregår løbende anlægsarbejder i området, og ovennævnte faciliteter er derfor af sikkerhedsmæssige årsager ude af drift i visse tidsrum.

Feriebolig ved Roskilde Fjord
’Familier med kræftramte børn’ disponerer ligeledes over en lækker feriebolig ved Roskilde Fjord lidt syd for Frederikssund hvor medlemsfamilier kan reservere et rekreations- og ferieophold.
Ferieboligen er yderst velindrettet med 6 sovepladser og alle de moderne faciliteter, som er nødvendige for en familie, også når man har et barn i behandling.
Boligen er helårsisoleret og kan således anvendes året rundt.

Feriehytte ved Henne Strand
’Familier med kræftramte børn’ kan nu udlåne en dejlig feriehytte, smukt beliggende på den femstjernede Henne Strand Camping & Vandland.
Hytten er topmoderne, rummelig og indeholder alt, hvad en familie har brug for. Hyttens 35 m2 er særdeles praktisk indrettet med to værelser og sovepladser til max. 6 personer.
Hyttens beboere har adgang til alle campingpladsens faciliteter, der bl.a. omfatter fitnessrum og stort vandland. Vandlandet åbner dog først den 1. april 2017.

Prioritering
Ferieboligerne bliver besøgt af familier fra hele landet, og efterspørgslen er stor.
Så stor, at Sekretariatet desværre er nødsaget til at prioritere blandt ansøgerne.
Prioriteringen foretages ud fra ansøgerfamiliernes behov. Familier med et barn i intensiv behandling og familier med et barn, der netop har overstået hospitalsbehandlingen vil således blive foretrukket.
På grund af den store efterspørgsel kan en låneperiode være på maksimalt 1 uge.

Lånevilkår
Det er ganske gratis at låne en af Foreningens ferieboliger. Næsten. Ved ankomst og afrejse skal man aflæse strømmåleren og betale for forbrugt strøm.

Skriftlig ansøgning (helst via mail) skal sendes til Sekretariatet i god tid før den ønskede periode og skal som minimum indeholde ønske til sted(er) og tidspunkt(er) samt en kort beskrivelse af barnets behandlingsstatus.

Med venlig hilsen
Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 31. december