Indlæser Begivenheder

FCK – FCM

22. september - 18:00 - 20:00
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

Er du til fart og spænding, så se en kamp med masser af tænding.

Der er lagt op til topkamp i Parken, når FCK tager imod FCM søndag den 22. september kl. 18.00

Der er altid garanti for topunderholdning, når FCK spiller i Parken. Hele Danmarks nationalstadion rummer 38.000 tilskuere på tribunerne, og en stor del af dem vil være besat, når FCK med Ståle Solbakken i spidsen tager imod FC Midtjylland.

Der vil med garanti være stor intensitet, når to af de største bejlere til mesterskabet, tørner sammen i parken, og hvor der helt sikkert ikke bliver delt tidlige julegaver ud. Det er de forsvarende mester, som tager imod de forsvarende pokalvindere, i den første af deres indbyrdes dueller i denne sæson.

I skrivende stund indtager FCK førstepladsen i Superligaen, mens FC Midtjylland ligger på 2. pladsen, så kampen om points bliver intens.

Kan FCM lukke ned for FCK’s farlige senegaleseren Dame N’Doye og selv bringe den teknisk stærke Evander i fokus.

Parken Sport & Entertainment og FMKB tilbyder et større antal gratis billetter til en meget spændende superligakamp i Parken, og hvis du og din familie har lyst til fart og spænding i et par dejlige timer sammen med fodboldglade tilskuere og andre medlemmer fra FMKB, så er chancen her.

Masser af aktiviteter på tribunerne

Ét er at overvære en superligakamp i fjernsynet, noget helt andet er at følge den live fra tribunerne, hvor der altid er masser af underholdning.

Så kom og følg dansk topfodbold, når det er allerbedst og mest intenst.

Kampstart er berammet til kl. 18.00, men kan blive ændret.

Alle tilmeldte vil i givet fald få besked herom så hurtigt som muligt.

Da kampen vil blive overværet af flere tusinde tilskuere, kan gældende isolations-regler desværre ikke overholdes.

Tilmelding

Send tilmeldingskuponen så hurtigt som muligt og senest fredag den 13. september. I vil herefter modtage en mail med de sidste informationer, samt rabatkode til ønskede antal billetter, som gratis kan hentes via http://www.billet.fck.dk

Billetter tildeles efter først-til-mølle-princippet.

Parkvejviser

Danmarks nationalstadion ligger på P.H. Lings Allé 2, 2100 København Ø.

Med venlig hilsen og god fornøjelse

Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 22. september
Tidspunkt: 18:00 - 20:00
Begivenhed Kategorier: , ,

Sted

Sted: Parken
Adresse: P.H. Lings Allé 2
København Ø, København Ø 2100 Danmark

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk