Indlæser Begivenheder

Fang julemanden

1. december, 2012
Gratis

Der er lagt op til den helt store oplevelse, når ‘Familier med kræftramte børn’ inviterer til årets musikalske julefamilieforestilling på Aalborg Teater. Medlemsfamilierne vil helt sikkert fylde hele salen i Aalborg Teaters Store Scene, når tæppet om eftermiddagen går for “FANG JULEMANDEN”, der opføres og præsenteres for første gang i Danmark.
 
Julies bøn til julemanden: Kære Julemand!

I år ønsker jeg mig INGEN gaver. Jeg ønsker mig hverken en iPod, en iPad eller en iPhone. Jeg har ikke brug for flere dukker eller ponyer eller grise eller prinsesser!
Det eneste, jeg ønsker mig, er at møde min rigtige far. Jeg har aldrig mødt ham, og der er ingen, der ved, hvor han er. Men du er jo julemanden, så vær sød at hjælpe mig, så jeg kan få en dejlig jul i år, i stedet for en skodjul som sædvanlig.
Til gengæld skal jeg nok være en sød pige. Venlig hilsen Julie Christensen.
 
Magisk og musikalsk juleforestilling
Julie nøjes ikke med at sende en bøn til julemanden, for sammen med sin bamse, Teddy, har hun lagt en plan, og når julemanden kommer ned gennem skorstenen, så er de klar. I år vil Julie og Teddy nemlig fange julemanden og plukke en høne med ham. I stykket optræder også en forvirret alf og en maskine, der kan forvandle familiemedlemmer. Så der venter et vildt underholdende og sprudlende eventyr.
 
“Fang Julemanden” er en rigtig julefamilieforestilling for alle mellem 7 og 97 år.
 
Den er fyldt med masser af magi og musik – og herlige skuespillere som bl.a. Amalie Dollerup, Lars Lohmann, Steffen Eriksen, Nanna Buhl Andresen, Marianne Høgsbro og Lars Lohmanns søn, Jacob Lohmann. – Så tag endelig hele familien med!
 
Forestillingen varer ca. 2 timer og 15 minutter, incl. en mindre pause undervejs.
 
Kun os i Aalborg Teater
Lørdag den 1. december kl. 16.00 er alle 460 pladser i Aalborg Teaters Store Scene reserveret udelukkende til ‘Familier med kræftramte børn’, og glædeligvis kan alle gældende isolationsregler således overholdes. Derfor kan også familier med et barn i intensiv behandling trygt deltage.
 
Selv om vi disponerer over hele salen, bliver der sikkert rift om billetterne, og derfor tilråder vi hurtig tilmelding. Billetter vil blive tilsendt nogle dage før forestillingen.
 
Sidste frist for tilmelding er mandag den 19. november.
 
Med venlig hilsen Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 1. december, 2012
Pris: Gratis

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk