Indlæser Begivenheder

FMKB og Aalborg Teater indleder julen for hele familien med Charles Dickens’ udødelige og rørende fortælling Et juleeventyr på Store Scene, lørdag den 8. december kl. 16.00.

Dickens’ udødelige fortælling blev udgivet første gang i 1843 og udspiller sig i datidens London, hvor den industrielle revolution buldrede løs på godt og ondt. Og en af de ting, der fulgte med den nye udvikling var julen, som vi kender den i dag.

Det er en juleforestilling for hele familien, når vi byder på en af verdens allerførste julehistorier, nemlig Charles Dickens’ Et juleeventyr. Her møder vi den nærige Scrooge, der hader jul, mennesker og livsglæde. Og vi følger med i, hvordan han bliver klogere.

Scrooge er en gnier og en ond chef, der ikke under sine ansatte noget. Han vil nemlig hellere spare pengene til sig selv. Juleaften forventer hans ansatte dog at få fri og ovenikøbet få ekstra betaling. Det er og bliver tosserier, mener Scrooge og sender dem sent og halvsultne hjem.

Men om natten hjemsøges Scrooge af tre ånder – fortid, nutid og fremtid, og de tager ham med på en rejse, hvor han ser, lærer og forstår, at intet menneske er alene, og at vi er henvist til at hjælpe hinanden. Ikke mindst med at sikre alle en glædelig jul. På scenen møder vi et hold af teatrets yngre skuespillerkræfter – med Niels Anders Manleyi spidsen som Scrooge.

Kun os i Aalborg Teater
Alle 445 pladser i Aalborg Teaters Store Scene er reserveret udelukkende til ’Familier med kræftramte børn’, og glædeligvis kan alle gældende isolationsregler overholdes. Derfor kan også familier med et barn i intensiv behandling trygt deltage.

Bedsteforældre, godkendte besøgsvenner og personale fra børnekræftafdelingerne er også meget velkomne til at overvære forestillingen.

Selv om vi disponerer over hele salen, bliver der sikkert rift om billetterne, og derfor tilråder vi hurtig tilmelding. Billetter vil blive tilsendt nogle dage før forestillingen.

Sidste tilmelding er mandag den 12. november.

Detaljer

Dato: 8. december
Tidspunkt: 16:00 - 19:00
Begivenhed Kategorier: ,

Sted

Sted: Aalborg teater
Adresse: Jernbanegade 11
Aalborg, 9000 Danmark

+ Google Map

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk