Indlæser Begivenheder

Efterårsbold i Brøndby

23. november, 2014
Gratis

En af verdens bedste forsvarsspilere er vendt tilbage til Brøndby IF. Daniel Agger har efter mange år i storklubben Liverpool FC forladt den engelske storklub og den berømte Anfield , og på trods af mange tilbud fra store klubber i Europa, har han valgt at vende hjem til Brøndby IF.
 
Det betyder en enorm forstærkning af holdet fra Vestegnen, og det betyder naturligvis en stærkt forøget interesse for at følge holdets kampe. Det kan du og din familie nu også få lejlighed til. Helt gratis. Hos Foreningen kan I bestille billetter til følgende kamp:
 
Søndag den 23. november: Brøndby IF – Sønderjyske
Spilletidspunktet for kampen er foreløbigt fastsat til  til søndag den 23. november kl. 17.00, men TV transmisision og andre forhold kan på nuværende tidspunkt nå at forrykke såvel kampdato som spilletidspunkt. Det endelige og korrekte spilletidspunkt kan du umiddelbart før kampdagen se enten i dagspressen eller på www.brondby.com eller www.soenderjyske.dk.
 
 
Gang i tribunerne og fart på banen
Ét er at overvære en superligekamp i fjernsynet, noget helt andet er at følge den live fra tribunerne, hvorfra der overalt er et glimrende overblik over hele banen. Så kom og følg dansk topfodbold, når det er bedst.
 
Tilmelding
Selvom vi har fået doneret et stort antal billetter, er der dog grænser for hvor mange Foreningen kan sende på Brøndby Stadion, der ganske vist er Danmarks næststørste stadion med en kapacitet på 29.000 siddepladser. derfor vil det være en absolut glimrende idé at sende tilmeldingskuponen så hurtigt som muligt. husk at krydse af hvor mange billetter, I ønsker fremsendt ca. en uges tid før, kampen finder sted.
 
Vejviser til Brøndby Stadion
Det er ikke alle, der tidligere har været påBrøndby Stadion, heller ikke engang de fodboldinteresserede, der bor øst for Valby Bakke – så derfor denne lille information:
 
Brøndby Stadion ligger på Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby. En nøjagtig position og rutebeskrivelse kan bl.a. ses på Krak eller andre gængse vejvisere på internettet.
 
 
Med venlig hilsen og god fornøjelse på Brøndby Stadion
Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 23. november, 2014
Pris: Gratis

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk