Indlæser Begivenheder

Efterårsbold 2 i Brøndby

10. november, 2013
Gratis

De gul/blå superligaspillere fra Vestegnen og ikke mindst de mange Brøndby-fans ser frem til et lunt efterår oven på en lidt mager pointhøst i foråret 2013.
 
Med cheftræner Thomas Frank i spidsen skal holdet pudse støvlerne, trimme bentøjet og skærpe sigtekornet for at få nogle flere points på tavlen.
 
I oktober og november tilbyder Brøndby IF og ‘Familier med kræftramte børn’ gratis billetter til to hjemmekampe på Brøndby Stadion, og hvis du og din familie har lyst til at tilbringe et par dejlige timer sammen med fodboldglade tilskuere og mange andre medlemmer fra FMKB, så får I chancen her.
 
På Foreningens Sekretariat kan I bestille billetter til følgende kampe:
 
Søndag den 20. oktober kl. 17.00:          Brøndby IF – Viborg FF

Søndag den 10. november kl. 19.00:             Brøndby IF – AGF
 
Da TV styrer en stor del af sporten i Danmark, kan det ikke udelukkes, at kampene måske bliver afviklet på et andet tidspunkt. Hold derfor godt øje med omtale i dagspressen eller på Brøndbys hjemmeside: www.brondby.com
 
Fodbold helt tæt på
Ét er at overvære en superligakamp i fjernsynet, noget helt andet er at følge den live fra tribuner, hvorfra der overalt er et glimrende overblik over hele banen. Så kom og følg dansk superliga fodbold helt tæt på. Efterårsprogrammet på Brøndby Stadion ser ud til at indeholde nogle meget spændende kampe!
 
Tilmelding
Selv om vi har fået doneret et stort antal billetter, er der dog grænser for hvor mange Foreningen kan sende på Brøndby Stadion, der ganske vist er Danmarks næststørste stadion med en kapacitet på 29.000 tilskuere, heraf 23.400 siddepladser.
 
Derfor vil det være en glimrende idé at sende tilmeldingskuponen så hurtigt som muligt. Husk at krydse af, hvilke kampe I vil se og hvor mange billetter, I ønsker fremsendt til den enkelte kamp ca. en uges tid før, kampen finder sted.
 
Da kampene overværes af andre end medlemmer af ‘Familier med kræftramte børn’, kan alle gældende isolationsregler således ikke forventes overholdt.
 
Vejviser til Vestegnen
Det er ikke alle, der tidligere har været på Brøndby Stadion, heller ikke engang de fodboldinteresserede, der bor øst for Valby Bakke – så derfor denne lille information:
Brøndby Stadion ligger på Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby.
 
En nøjagtig position og rutebeskrivelse kan bl.a. ses på Krak eller andre gængse vejvisere på Internettet.
 

Med venlig hilsen og god fornøjelse på Brøndby Stadion

Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 10. november, 2013
Pris: Gratis

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk