Indlæser Begivenheder

Efterårsteater, Folketeatret: Robin Hood

18. oktober - 11:00 - 13:30
Gratis

FMKB inviterer til efterårsteater på Store Scene i Folketeatret

Søndag den 18. oktober kl. 11

Robin Hood

Eventyr i Sherwood

Der er både eventyr, romantik, slåskampe og en herlig harme over social ulighed på spil i Robin Hood. Mange af de elskede figurer og scener, som vi husker er også med: Den ikke helt så fromme Broder Tuck, den stærke Lille John, der er mester i stokkekamp, Sheriffen fra Nottingham, som aldrig har held med at fange Robin, den grådige Prins John, som misbruger sit job som vikar for sin bror, Kong Richard og ikke mindst Lady Marian, hvis hjerte Robin Hood vinder i en bueskydningskonkurrence.

Men ikke alt er ved det gamle, for kvinderne omkring denne kække bande af mænd slår fra sig mindst lige så godt som mændene, som de er overlegne i både kløgt, mod og bueskydning. Det er også kvinderne, der spiller en altafgørende rolle, da Robin Hoods sans for livets uretfærdighed vækkes.

Medvirkende:

Christoffer Læssø, Marie Bach Hansen, Jesper Riefensthal, Morten Christensen, Jon Lange, Louis Bodnia Andersen, Josefine Tvermoes.

Alle billetter er booket på balkonen, som FMKB har for sig selv.

Hvem kan deltage

Alle kræftramte børn og unge og deres familier (far, mor og raske søskende) er velkomne, samt bedsteforældrene må også meget gerne deltage denne dag.

Da vi har hele balkonen for os selv denne dag, kan også børn og unge i intensiv behandling trygt deltage.

Invitationen gælder også personalet på alle hospitalsafsnit, ambulatorier, institutioner m.v., der har relation til behandlingen af kræftsyge børn og unge. Man behøver altså ikke være medlem af ’Familier med kræftramte børn’ for at kunne deltage.

Som altid skal vi dog gøre opmærksom på, at det ikke er hensigtsmæssigt at deltage, hvis man på nogen måde udgør en smittefare over for børn i behandling for kræft.

Ved tilmelding bekræfter alle således også, at alle har forstået og respekterer, at deltagelse kun er for personer, der ikke udgør nogen smitterisiko for børn i kræftbehandling.

Ved tilmelding er I naturligvis indforstået med selv at sørge for transporten til/fra Folketeatret.

Tilmelding

Tilmeldingsfrist er den 25. september 2020.

Husk at skrive dit navn og e-mail nederst inden du trykker ‘deltag’
(vi beklager de mange felter. Vi arbejder på at gøre det nemmere for jer)

 

Detaljer

Dato: 18. oktober
Tidspunkt: 11:00 - 13:30
Pris: Gratis

Sted

Sted: Folketeatret
Adresse: Nørregade 39
København K, 1165 Danmark

+ Google Maps

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk

Deltager

Billetter er ikke tilgængelige, da denne begivenhed er overskredet.