Indlæser Begivenheder

Disneys Musical TARZAN 

2. oktober - 19:30 - 21:30
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

Ta’ familien med på swingtur i lianerne på Fredericia Teater med

Disneys Musical TARZAN tirsdag den 2. oktober kl. 19.30
Det bliver en oplevelse uden sidestykke, når hele familien overværer danmarks-premieren på Disneys Musical Tarzan på Fredericia Teater. Scenografien er helt fantastisk og enestående – ligesom musikken og teksten, der er skrevet af den Oscarbelønnede og syvdobbelte Grammymodtager Phil Collins.

Musicalen er baseret på Disneys animationsfilm Tarzan fra 1999 efter Edgar Rice Bourroughs klassiker fra 1912. Den verdensberømte historie handler om menneskebarnet Tarzan, der vokser op blandt gorillaerne i den vestafrikanske regnskov og til sidst skal vælge mellem junglen og civilisationen.

Teaterchef Søren Møller, Fredericia Teater:
”Folk kan forvente sig et brag af en forestilling. Det er den vildeste scenografi ogintet mindre end fantastisk, at vi endnu engang kan præsentere en stor Disney-titel. Tarzan kommer for alvor til at skubbe til, hvad Fredericia Teater kan. Jeg svinger mig allerede i lianerne af begejstring!”

Forpremiere
FMKB inviterer vores familiemedlemmer til en helt ekstraordinær forpremiere, hvor næsten alle pladser i den Store Sal er reserveret udelukkende til inviterede af Foreningen. Alle isolationsregler kan overholdes, og familier med et barn i behandling kan således også trygt deltage.

Raske søskende, bedsteforældre og personalet på alle relevante hospitalsafsnit, ambulatorier, institutioner er også velkomne.

De i relation til isolationsbestemmelserne godkendte besøgsvenner kan også deltage.

Som altid skal vi dog gøre opmærksom på, at det ikke er hensigtsmæssigt at deltage, hvis man på nogen måde udgør en smittefare over for børn i behandling for kræft.

Meget hurtig tilmelding
Vi tilråder hurtig tilmelding, som skal være modtaget senest fredag den 21. september. Nogle dage før arrangementet vil alle tilmeldte deltagere modtage yderligere informationer og billetter, som skal medbringes.

Detaljer

Dato: 2. oktober
Tidspunkt: 19:30 - 21:30
Begivenhed Kategori:

Sted

Sted: Fredericia Teater
Adresse: Prinsessegade 29
Fredericia, 7000 Danmark
Telefon: 7592 2500