Indlæser Begivenheder

Club La Santa Reunion på Hotel LEGOLAND

20. maj, 2016

Kan du tænke dig at møde dine Lanzarotter igen? Vise dem dine “feriebilleder” og få et par herlige dage sammen med dem? Snakke om strabadserne på Club La Santa og alt det bøvl og bavl I havde med de voksne? Det er allerede evigheder siden, du så dem sidst. Det var i slutningen af maj!

Så har du alle tiders chance nu!!!
Denne gang kan vi ikke byde på flyvetur, vulkanø, 764 sportsgrene, ugeophold og fri postevand i spandevis. Til gengæld har vi mange andre gode tilbud til dig og dine kammerater fra Lanzarote.
Og for den sags skyld også til de unge, der desværre ikke kunne komme med.
For kort tid siden modtog du en invitation til et weekendophold på Hotel LEGOLAND, og hvis du nærlæser den, vil du se, at der lige præcis er tilrettelagt et program for unge og teenagere, Lanzarotter og andet godtfolk i den unge ende. Naturligvis ud over det fælles program omkring alle måltiderne.

For at gøre det lidt lettere for dig, har vi nærlæst invitationen, og sender dig her lettere forkortet et uddrag af alt det, vi frister med i weekenden fredag den 13. til søndag den 15. september:
Ta’ med en LEGOLAND guide på en Back stage tour, der kommer bag kulisserne i LEGOLAND. Turen går gennem værksteder/ studios og nogle af parkens områder, og du kommer tæt på noget af den enorme teknik, der skal til for at få det hele til at fungere.

LEGOlympics er en spændende konkurrence, der endnu en gang sætter jeres samarbejdsevne og kreativitet på prøve, bl.a. med opgaver med store, bløde LEGO klodser.
I kan boltre jer i hotellets store fitness center, hvor vores egne instruktører fra Club La Santa vil være til stede og give gode fif til god motion. Der er fri adgang til Billund Svømmebad nær hotellet. Her kan der dog være andre gæster.

Det kan også blive til et smut i Lalandia Billund med Skandinaviens største vandland, AQUADOME med bl.a. de megastore vandrutsjebaner. Også her kan der være andre gæster.
Lørdag aften er der diskotek med blinkende lygter, egen DJ og masser af fed musik. Glæd dig! Så der er al mulig grund til at forvente, at du er lige så træt efter denne korte weekend som efter en hel uges mangeartede strabadser på Lanzarote.

Detaljer

Dato: 20. maj, 2016

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk