Indlæser Begivenheder

Cirkus Arena, Tangkrogen, Aarhus

17. april, 2016 - 12:00 - 17:00

Cirkus Arena byder indenfor til VILD MED CIRKUS hvor ”Vild med dans” deltagerne James Sampson, Sara Maria Franch-Mærkedahl og Patrick Berdino sætter højt tempo og hede rytmer i årets internationale cirkusforestilling.
Nordens største cirkus har i det store telt plads til over 1.750 publikummer, men alligevel er vi overbevist om, at der bliver rift om adgangsbilletterne, når vi igen i år kan invitere til et helt ekstraordinært cirkusarrangement, hvor der i det meget store telt kun er adgang for deltagere, som alle er inviteret af ‘Familier med kræftramte børn’.

Alle isolationsregler kan derfor overholdes, således at familier med børn i kræftbehandling også trygt kan deltage. Det er også muligt at medbringe kørestol ind i teltet.

Program, Cirkus Arena, Tangkrogen:

Kl. 10.45 – 11.00 Familier med kræftramte børn er parat til at tage imod.
Kl. 11.00 – 11.45 Mulighed for besøg i dyrestaldene og rundtur på cirkuspladsen.
Kl. 11.45 – 12.00 Indtages pladserne på stolerækkerne.
Kl. 12.00 – 13.15 1. afdeling af ‘VILD MED CIRKUS’.
Kl. 13.15 – 13.30 Pause.
Kl. 13.30 – 14.45 2. afdeling af ‘VILD MED CIRKUS’.

Cirkus Arena – Nordens største cirkus – byder således på i alt ca. 4 timers spændende aktiviteter og underholdning for hele familien.

Besøg i staldene og rundgang på pladsen
Hvis familien ankommer til Cirkus Arena ca. en time før forestillingen, vil der være mulighed for at komme om bag manegen for at besøge dyrestaldene og gå rundt og fornemme den helt specielle stemning og atmosfære med liv og glæde, der er på hele cirkuspladsen.

En eftermiddag i Cirkus Arena er altid i sig selv en stor oplevelse. Mens børnene klapper dyrene, vil der også være god lejlighed til at møde og snakke med andre familier, der er i samme situation som en selv. Især, hvis man møder op i god tid.

Familier med kræftramte børn vil få en sprudlende oplevelse, når Cirkus Arena præsenterer VILD MED CIRKUS
VILD MED CIRKUS – MENNESKER, DYR OG SENSATIONER
Patrick Berdino inviterer ‘Vild med dans’-vennerne James Sampson og Sara Maria Franch-Mærkedahl helt ind i manegen i VILD MED CIRKUS.

Her vil du opleve James Sampsons skønne sangstemme og Sara Maria som sprechstallmeister sammen med Patrick Berdino. En ‘Vild med cirkus’-trio der forener showbiz, musikoplevelser og cirkustraditioner, når de sammen præsenterer årets forestilling, der bl.a. indeholder:

• verdens hurtigste jonglør Mario Berousek direkte fra 8 år i Moulin Rouge i Paris
• halsbrækkende motorcykelstunts i den legendariske dødskugle
• ‘Vild med cirkus’-ballet med fed musik, glitrende kjoler og svingende hofter
• Arenas italienske husklovn Jimmy Folco er tilbage i lidt for store dansesko
• Trio Creation med fabelagtige håndstandsnumre
• en euforiserende lasermand, der kaster magisk lys over forestillingen
• masser af dejlige cirkusdyr med bl.a. Arenas elefanter, søløver og araberhingste

Cirkus Arenas tre skønne elefanter ved Rudi Althoff deltog i Cyrk Koronas cirkusfestival i Polen. Både publikum og dommere var begejstrede, og nummeret blev ligeledes hædret med både en guldmedalje og publikumsprisen.

Også Cirkus Arenas verdenskendte klovn Jimmy Folco modtog en pris ved samme festival.

Trio Creation består af de unge, kommende stjerner Sofia, Daria og Valeria, og deres usædvanlige håndstandsnumre blev også hædret med en guldmedalje i Polen.

I pausen er der naturligvis mulighed for at købe forfriskninger i forteltet for egen regning.

Hvem kan deltage?
Alle kræftramte børn og unge samt deres familier fra hele Danmark er velkomne. De i relation til isolationsbestemmelserne “godkendte” besøgsvenner er også velkomne til at deltage i arrangementet. Det er ligeledes besluttet, at bedsteforældrene til de syge børn meget gerne må inviteres med. Der er masser af plads, så ingen behøver holde sig tilbage.

Invitationen gælder også personalet på alle hospitalsafsnit, ambulatorier, institutioner, organisationer m.v., der har relation til behandlingen af kræftramte børn og unge. Man behøver altså ikke være medlem af ‘Familier med kræftramte børn’ for at kunne deltage.

Vi håber således, vi får endnu bedre mulighed for at tilgodese, at specielt de isolerede børn og deres familier sikres nogle fælles positive sociale oplevelser, som de ellers er afskåret fra i meget lange perioder.

Dog skal vi som altid i forbindelse med Foreningens arrangementer minde om, at deltagelse af personer, der udgør en smitterisiko over for børn i kræftbehandling, som bekendt ikke er særligt hensigtsmæssigt.

Detaljer

Dato: 17. april, 2016
Tidspunkt: 12:00 - 17:00

Sted

Sted: Cirkusland
Adresse: Årselvvej 6
Slagelse, 4200 Danmark

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk