Indlæser Begivenheder

Boom Boom dag i Baboon City

15. marts - 16:30 - 20:30
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

Uanset hvilke interesser hver enkelt i familien har, er der i det store forlystelsescenter helt sikkert en eller flere aktiviteter, der rammer lige i plet. I kan også hygge jer med familiesjov og konkurrencer, og der er nok at vælge imellem. Prøv f.eks. rodeotyren, radiobiler, karaoke, hoppepuder, minigolf, klatrevæg, golfdart, elbilbanen, tarzanbane, spillemaskiner, trampoliner, skumboldkanoner og alle de andre af de flere end 200 forlystelser i det store center i Herning.

Så sæt kursen mod Åkirkebyvej 10 i Herning! Og bemærk, at vi har alle de mere end 9.000 m2 helt for os selv! Klik ind på www.babooncity.dk og find ud af, hvad I ønsker at kaste jer over!

Prøv bare løs
Har familien været med FMKB i Baboon City før, er der helt sikkert noget, som I ikke har prøvet før. Ta’ derfor med til Baboon City og brug nogle sjove, spændende og underholdende timer sammen med hele familien og de mange andre FMKB familier.

Kun for FMKB
Alle kan trygt tage med til Baboon City denne dag, da der kun er adgang for deltagere, der er inviteret af ’Familier med kræftramte børn’. Alle isolationsregler kan således overholdes. Bedsteforældre, besøgsvenner og personale fra børnekræftafdelingerne er også velkomne til denne aktivitet.

Medlemskab af Foreningen er ikke nødvendigt, men deltagelse forudsætter, at man ikke udgør en smitterisiko for børn i kræftbehandling.

Baboon-buffet
De mange fysiske udfoldelser skærper appetitten, og når sulten melder sig, vil en rig­tig lækker Baboon-buffet blive rettet an. ’Familier med kræftramte børn’ er vært ved hele arrangementet, så det er ganske gratis at deltage.

Velkommen i Baboon City torsdag den 15. marts 2018 kl. 16.30 – 20.30.

Detaljer

Dato: 15. marts
Tidspunkt: 16:30 - 20:30

Sted

Sted: Baboon city
Adresse: Åkirkebyvej 10
Herning, 7400 Danmark

+ Google Map

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk