Den Bette Kiosk i Klokkerholm inviterer Familier med kræftramte børn, på eftermiddagsbesøg allerede onsdag den 19. august kl. 15-18
I området omkring den Bette Kiosk er en mindre dyrepark med både lamaer, æsler, alpaka, marsvin, kaniner, kænguru, geder, heste og mange flere skønne dyr. Så har du brug for et afbræk, er i Nordjylland eller bare er helt tosset med dyr, så benyt muligheden for en anderledes eftermiddag.
Vi har området for os selv
Parken er i tidsrummet 15-18 lukket for andre besøgende og derfor er hele familien velkommen. Det vil sige det syge barn, søskende, forældre og bedsteforældre. Invitationen gælder også personalet på alle hospitalsafsnit, der har relation til behandling af kræftsyge børn og unge. Dog skal vi, som altid i forbindelse med foreningens arrangementer gøre opmærksom på, at deltagelse af personer, der udgør en smitterisiko overfor børn i kræftbehandling, som bekendt ikke kan deltage. Familier, der har mistet et barn på grund af kræft kan naturligvis også deltage.
Forplejning
Der er mulighed for at medbringe egen madkurv, og i kiosken kan der købes is, slik og drikkevarer.
Tilmeldingsfrist
Tilmeldingsfrist er mandag den 17/8 og ved tilmelding accepterer du/I at I er indforstået med selv at komme til og fra Den Bette Kiosk, Kærsigvej 2, 9320 Klokkerholm.
Regeringens anbefalinger
Familier med kræftramte børn tager selvfølgelig ansvar for medlemmernes ve og vel. Derfor følger vi regeringens COVID-19 anbefalinger og retningslinjer i alle vores arrangementer.
Der deltager ikke nødvendigvis repræsentant fra foreningen.