Indlæser Begivenheder

Baboon City

10. marts, 2016 - 16:30 - 20:30

Den sværeste opgave for alle i familien i Baboon City er at vælge, hvad man vil prøve. Skal det være rodeotyren, radiobilerne, pælekamp, karaoke, hoppepuder, minigolf, klatrevæggen, spillemaskiner, trampoliner, tarzanbanen, skumboldkanoner eller nogle andre af de flere end 200 forlystelser i det store forlystelsescenter i Herning.

Uanset alder og fysisk formåen er der noget for alle, og i den store småbørnsafdeling kan også de mindste rigtig boltre sig.

Over 1 million gæster har allerede besøgt det over 9.000 m2 store Baboon City, men denne torsdag eftermiddag og aften har vi alle faciliteterne helt for os selv.

Klik ind på www.babooncity.dk og find ud af, hvad I ønsker at kaste jer over!

Prøv bare løs
Har familien været med FMKB i Baboon City før, er der helt sikkert noget, som I ikke har prøvet før. – Ta’ derfor med til Baboon City og brug nogle sjove, spændende og underholdende timer sammen med hele familien.

Kun for FMKB
Alle kan trygt tage med til Baboon City denne dag, da der kun er adgang for deltagere, der er inviteret af ‘Familier med kræftramte børn’. Alle isolationsregler kan således over­holdes. Bedsteforældre, godkendte besøgsvenner og personale fra børnekræftafdelin­gerne er også velkomne.

Medlemskab af Foreningen er ikke nødvendigt, men deltagelse forudsætter, at man ikke udgør en smitterisiko for børn i kræftbehandling.

Baboon-buffet
De mange fysiske udfoldelser skærper appetitten, og når sulten melder sig, vil en rig­tig lækker Baboon-buffet blive rettet an. ‘Familier med kræftramte børn’ er vært ved hele arrangementet, så det er ganske gratis at deltage.

Skynd dig/jer at udfylde tilmeldingsblanketten og send den til Foreningens Sekretariat allersenest fredag den 19. februar 2016. Nogle dage før arrangementet vil alle de tilmeldte modtage adgangsbilletter m.v., som skal medbringes. Herefter er det så blot at starte bilen og finde frem til Baboon City på Åkirkebyvej 10, Herning.

Detaljer

Dato: 10. marts, 2016
Tidspunkt: 16:30 - 20:30

Sted

Sted: Baboon city
Adresse: Åkirkebyvej 10
Herning, 7400 Danmark

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk