Indlæser Begivenheder

Baboon City

25. september, 2014
Gratis

Danmarks store fantastiske indendørs forlystelsescenter i Herning er på over 9.000 m2med mere end 200 vidt forskellige indendørs forlystelser, der på rigtig mange måder udfordrer både hurtighed, styrke og humør. Her er der virkelig sjov, spænding og underholdning for store og små i alle aldersgrupper, så hele familien er velkommen.
 
Over 1 million gæster har allerede besøgt Baboon City, hvor det gælder om at prøve så mange aktiviteter som overhovedet muligt. Check selv inde på deres hjemmeside www.babooncity.dk og se den lange liste over alle aktiviteter og faciliteter.
 
Prøv bare løs
Har familien været med FMKB i Baboon City før, er der også denne gang helt nye aktiviteter og områder. Ta’ med til Baboon City og brug nogle sjove, spændende og underholdende timer sammen med hele familien.
 
Kun for FMKB
Alle kan trygt tage med til Baboon City denne dag, da der kun er adgang for deltagere, der er inviteret af ‘Familier med kræftramte børn’. Alle isolationsregler kan således overholdes. Bedsteforældre og personale fra børnekræftafdelingerne er også velkomne.
 
Medlemskab af Foreningen er ikke nødvendigt, men deltagelse forudsætter, at man ikke udgør en smitterisiko for børn i kræftbehandling.
 
Baboon-buffet
De mange fysiske udfoldelser skærper appetitten, og når sulten melder sig, vil en rig­tig lækker Baboon-buffet blive rettet an. ‘Familier med kræftramte børn’ er vært ved hele arrangementet, så det er ganske gratis at deltage.
 
Skynd dig/jer at udfylde tilmeldingsblanketten og send den til Foreningens Sekretariat allersenest fredag den 5. september 2014. Nogle dage før arrangementet vil alle tilmeldte modtage adgangsbilletter m.v., som skal medbringes. Herefter er det så blot at starte bilen og finde frem til Baboon City på Åkirkebyvej 10, Herning.
 
Velkommen til en superaktiv eftermiddag og aften

i Baboon City torsdag den 25. september 2014 kl. 16.30 – 20.30.
 
Familier med kræftramte børn

Detaljer

Dato: 25. september, 2014
Pris: Gratis

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 86946930
Email:
Hjemmeside: https://fmkb.dk