Indlæser Begivenheder

Actiondag på Hvorup Militærterræn

24. april, 2021 - 10:00 - 15:00
Gratis

FMKB inviterer til Actiondag på Hvorup Militærterræn lørdag den 24. april 2021 kl. 10-15

Dansk Land Rover Klub, Aalborg Kaserners veteranpanser og køretøjsforening, og ’Familier med kræftramte børn’ mødes igen til actiondag på Hvorup Kaserne i Nørresundby! Er du klar til at gi’ den ekstra gas?  For nu slipper vi endnu flere hestekræfter løs og styrker oktantallet. For deltagere, der ikke racer rundt i terrænet godt fastspændt i de kraftige Land Rovers, Range Rovers, kampvogne, pansermandskabsvogne  og andre brølende køretøjer, vil der være kaffe på kanden, ATV-bane og tid til en snak med de andre deltagere.

Oktanfri action

Ikke alle kan komme ud og køre på samme tid. Til gengæld bliver der også sat fuld fart på i teltene, og når tiden er passende, vil Foreningen sørge for god og nærende forplejning med rigeligt brændstof og kalorier til den indre motor. Tanken bliver således fyldt op med masser af ny energi til alle eftermiddagens strabadser og mange spændende eventyr i terrænet.

ATV-motorcykelræs

Man kan også få den indre farthund sat i sving med en tur på Foreningens egne Arctic Cat ATV (All Terrain Vehicle). Drej håndtaget i bund på de små kraftige 4-hjulede motorcykler og ta’ en frisk tur på den lukkede bane.

Tilmelding

Action-dagen er et lukket arrangement udelukkende med deltagere inviteret af ’Familier med kræftramte børn’. Hele familien er naturligvis velkommen, dvs. det syge barn, de raske søskende og deres forældre, samt bedsteforældre. Medlemmer af CanTeen og ”Senvirkningerne” kan også deltage. Invitationen gælder også personalet på alle hospitalsafsnit, der har relation til behandlingen af kræftsyge børn og unge, dog skal vi som altid i forbindelse med Foreningens arrangementer minde om, at deltagelse af personer, der udgør en smitterisiko over for børn i kræftbehandling, som bekendt ikke kan deltage. Familier der har mistet et barn på grund af kræft kan naturligvis også deltage.

Tilmelding forgår ved at gå ind på foreningens hjemmeside under arrangementet og nederst på siden finder I onlinetilmelding. Sidste tilmelding er mandag den 5. april 2021

Husk at skrive dit navn og e-mail nederst inden du trykker ‘deltag’
(vi beklager de mange felter. Vi arbejder på at gøre det nemmere for jer)

Efter sidste tilmeldingsfrist vil I modtage de sidste praktiske oplysninger over mail.

 

Her ligger Hvorup Militærterræn

Hvorup Militærterræn er en del af Aalborg Kaserner, som ligger midt i Nørre Uttrup, lidt nord for Nørresundby. Her ligger øvelses terrænet også, og arrangementet finder sted på adressen, Gl. Hvorupvej 101, 9400 Nørresundby

 

Med venlig hilsen og fuldt tryk på speeder og gashåndtag,

Familier med kræftramte børn

Regeringens anbefalinger

Familier med kræftramte børn tager selvfølgelig ansvar for medlemmernes ve og vel. Derfor følger vi regeringens COVID-19 anbefalinger og retningslinjer i alle vores arrangementer.

Såfremt forsamlingsforbuddet ikke gør det muligt at afholde arrangementet som planlagt, vil vi ændre i programmet, så alle retningslinjer overholdes.

Detaljer

Dato: 24. april, 2021
Tidspunkt: 10:00 - 15:00
Pris: Gratis
Begivenhed Kategorier: , , ,

Sted

Sted: Hvorup Øvelsesterræn
Adresse: Gl. Hvorupvej 101
Nørresundby, 9400 Danmark

+ Google Maps

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk

Deltager

Actiondag 2021

Udfyld venligst alle krævede felter

Send tilmelding til: