Indlæser Begivenheder

Shakespeare in Love

26. marts - 20:00 - 22:00
Download: Invitation og tilmeldingsblanket

Kærlighed og dramatik, komedie og forelskelse er i overflod på Østre Gasværk Teater i Shakespeare in Love tirsdag den 26. marts 2019 kl. 20.00.
Filmen ’Shakespeare in Love’ fra 1998 høstede hele seks Oscars, og efterfølgende er Marc Norman og Tom Stoppards filmmanuskript omskrevet til et teaterstykke, som nu kan opleves på Østre Gasværk Teater.

Forestillingen fører os tilbage til London i 1593. Den unge dramatiker, William Shakespeare, er ramt af skriveblokering, men får med hjælp fra sin ven skrevetstykket Romeo & Ethel, The Pirate’s Daughter. Til en prøve på stykket bliver William særligt begejstret for den unge skuespiller Master Kent (i virkeligheden adelsdamen Viola i forklædning), og Kent får hovedrollen som Romeo. William forelsker sig i Viola, som skal giftes væk til plantageejeren Wessex. En stormfuld kærlighedsaffære begynder, og William føler sig inspireret til at skrive som aldrig før!

I hovedrollerne ses Thure Lindhardt og Mille Lehfeldt. Den romantiske komedie bliver til en storslået og festlig forestilling under Østre
Gasværk Teaters nyrenoverede kuppel. FMKB på tribunen
Til forpremieren har FMKB fået tildelt hele den øvre tribune i teatret og har således ikke mindre end 224 pladser til rådighed. Forestillingen varer i alt 2,5 time incl. en pause undervejs og henvender sig til forældre og primært større børn.

Familier med et barn i intensiv behandling kan trygt deltage, og bedsteforældre, godkendte besøgsvenner og personale fra børnekræftafdelingerne er også meget velkomne til at overvære forestillingen. Billetter vil blive tilsendt nogle dage før forestillingen. Sidste tilmelding er fredag den 22. februar.

Detaljer

Dato: 26. marts
Tidspunkt: 20:00 - 22:00
Begivenhed Kategorier: , ,

Sted

Sted: Østre Gasværk
Adresse: Nyborggade 17
København Ø, 2100 Danmark
Telefon: 39 27 91 11

Arrangør

Navn: FMKB
Telefon: 8694 6930
Email:
Hjemmeside: www.fmkb.dk