Familier med kræftramte børn råder over en lækker velindrettet feriebolig ved Tange Sø i Midtjylland.
Her i den smukkeste natur og tæt ved Tange Sø, kan medlemsfamilier tilbringe en uge eller en weekend.
Ferieboligen er yderst velindrettet med 8 sovepladser og alle de moderne faciliteter, som er nødvendige for en familie, også når man har et barn i behandling. I området er der gode vandrestier.
Boligen er helårsisoleret og kan således anvendes året rundt.